Budprocessen er afsluttet, og dermed er DSV den nye ejer af DB Schenker, hvis købet går igennem.
Det var meldingen fra den tyske ejer af DB Schenker, Deutsche Bahn i en mail til Shippingwatch onsdag.
»Underskrivelsen af købsaftalen med DSV afslutter salgsprocessen i overensstemmelse med EU’s statsstøttelovgivning, og ensidige erklæringer fra tilbudsgivere kan ikke længere tages i betragtning,« skriver en talsmand fra Deutsche Bahn i mailen til Shippingwatch.
Læs også: Danske Bank om mulige vinderaktier: Du bør have noget af det her i din portefølje
Onsdag eftermiddag overraskede kapitalfonden CVC Capital ved at åbne op for et højere bud på DB Schenker i et brev til Deutsche Bahns ledelse og bestyrelse, ifølge Bloomberg News.
Den danske transportkæmpe DSV og kapitalfonden CVC Capital var de sidste tilbage i den afgørende budrunde om at købe DB Schenker.
Efter flere års kamp kunne DSV så fredag morgen annoncere, at den danske logistikkæmpe har underskrevet en aftale om at købe af DB Schenker til 107 mia. kr.
Umiddelbart efter Bloombergs historie om CVCs brev blev DSV-aktien sendt ned med 4 pct. Aktien rettede sig dog mere op efterfølgende og lukkede med et fald på 1,6 pct.
Læs også: DSV-analytiker om overraskende udvikling: 'Det her havde jeg ikke set komme'
Læs også: Overraskende udvikling: Kapitalfond vil overbyde DSV - nu falder aktien
