Henter kommentarer

Disse 5 aktier er faldet mest i maj


Maj har i flere sammenhænge været en turbulent måned på aktiemarkederne.

Det er dog en måned, hvor de danske aktier har klaret sig pænt i forhold til andre børsmarkederne.

De danske aktier er – målt på C25-indekset – steget 1,51 pct., mens de svenske aktier – målt på OMX30 – kun er steget 1,12 pct. Noget bedre er det gået for det tyske marked, eftersom det tyske DAX-indeks i samme periode blot steg 1,88 pct.

Det toneangivende amerikanske S&P 500-indeks er steget med 0,55 pct., mens de globale aktier – målt på MSCI World – ligger fladt med en stigning på 1,26 pct.

Se også: Aktieordbog: Det betyder investeringsbegreberne

Ser man nærmere på udviklingen blandt de danske eliteaktier – målt på C25-indekset – er der en klar taber. Det drejer sig om den danske medicoselskab, Ambu, hvor aktiekursen har tabt rystende 34 pct. siden begyndelsen af måneden.

Ser man på, hvilke danske aktier, der har klaret det værst i maj, så ser billedet således ud:

Coloplast (-6,15 pct.)

Bavarian Nordic (-6,58 pct.)

GN Store Nord (-7,41 pct.)

Vestas (-8,29 pct.)

Ambu (-34,51 pct.)

Selv om de danske aktier havde en bedre maj end andre børsmarkeder, så er der dog tale om et lille plaster på såret. 2021 er stadig en historie om, at danske aktier - målt på C25-indekset - halter efter børsmarkederne i andre dele af verden. Især de svenske aktier, der er steget 19,58 pct.

De danske aktier er til sammenligning steget 6,94 pct. siden årets begyndelse, mens de tyske aktier er steget 12,41 pct. Europæiske aktier er målt på Stoxx 600 steget næsten 11,96 pct., mens S&P 500-indekset er steget næsten 11,93 pct. Verdensmarkedet er som helhed - målt på MSCI World - steget 10,75 pct. i år.

Læs også: Storbank advarer mod fejltrin

Læs også: Aktiechef om visse C25-aktier: 'Potentielt det værste sted at være'