Chefen for den amerikanske centralbankchef Jerome Powell har natten til mandag udgivet en video, hvor han fortæller, at centralbanken er blevet stævnet af en jury i USA.

Det vækker opsigt, fordi USA's præsident Donald Trump adskillige gange har kritiseret Powell for ikke at sænke renterne. 

Ifølge centralbankchefen skulle selve stævningen da også omhandle hans foretræde for kongressen i sommer sidste år, og Powell mener, at den i virkeligheden er et forsøg på at styre ham og den uafhængige centralbank.

»Truslen om straffeforfølgelse er en konsekvens af, at Federal Reserve fastsætter renterne baseret på vores bedste vurdering af, hvad der vil tjene offentligheden, i stedet for at følge præsidentens præferencer,« siger Powell i videooptagelsen.

Dermed er diskussionen om en uafhængig centralbank i USA blusset op endnu en gang.

Den optog meget af finansdebatten i 2025, da analytikere og økonomer på de finansielle markeder typisk helst ser, at centralbanker kan sætte renten ud fra hvad de økonomiske data indikerer, frem for hvad politikkerne ønsker.

Læs også: Trump advarer om 'den hårde måde' for Grønland – Europa reagerer med militærplaner

Præsident Donald Trump benægter dog i et interview med NBC News søndag at have kendskab til Justitsministeriets undersøgelse af centralbanken.

Jerome Powell fortæller i videoen natten til mandag, at han og den amerikanske centralbank vil fortsætte med at tjene det amerikanske folk.

Nyheden har ikke desto mindre allerede haft mærkbar effekt på finansmarkederne, bemærker Bloomberg News.

Den amerikanske dollar er svækket over for alle sine store modparter, mens guldprisen er steget til et rekordhøjt niveau. Futures for det store toneangivende S&P 500-indeks faldt 0,3 pct..

Powells periode som chef for centralbanken nærmer sig snart sin afslutning, da han til maj ikke længere kan være formand, men hans underliggende post som Fed-guvernør slutter først i 2028.

Læs også: Aktiechef fremhæver 'strukturel' vinder-aktie: 'Hamrende billig'

Læs også: Europæiske banker har slået AI i 2025

Millionærklubben

De har haft travlt i første uge af 2026, de internationale børshandlere, for der har været fuld fart på aktieopturen, og alle ville tilsyneladende være med. Men måske gik det hele lidt for stærkt til egentlig at være holdbart. Millionærklubben tjekker den underliggede stemning og debatterer, om investorerne er kravlet for højt op i træet med Michael Friis Jørgensen, aktiechef i HC Andersen Capital, og Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet, i studiet. Panelet svarer desuden på spørgsmål fra lytterne.  Vært: Bodil Johanne Gantzel