Henter kommentarer

Dyster melding: Tror bitcoin halveres


Det tør siges, at den populære kryptovaluta bitcoin er ude på en rutsjebanetur.

Aktuelt er kursen 20.400 dollar. For to måneder siden var samme mønt omkring 37.000 dollar værd.

Og skruer vi tiden tilbage til november sidste år, var mønten hele 67.000 dollar værd.

Så hvor skal prisen hen for nu?

Læs også: En slags pensionsopsparing giver baghjul

Det har over 950 professionelle investorer i USA givet deres bud på gennem undersøgelsen MLIV Pulse.

Og hovedparten, 60 pct. af de adspurgte, tror mere på, at kursen  brager ned i 10.000 dollar fremfor suser op i 30.000 dollar.

Der er således tiltro til, at bitcoin halveres yderligere, skriver Bloomberg.

Læs også: Ikke set i 39 år: Inflationen brager op

Investorernes forventning lægger sig i forlængelse af det amerikanske analysehus Fundstrat, som spår et snarligt kollaps i bitcoin.

Analysehuset har fundet den tekniske analyse frem og vurderer, at bitcoin kan falde ned til et sted mellem 12.500 til 13.000 dollar.

I det niveau vurderer analysehusets tekniske strateg, Mark Newton, at bitcoin er »et fremragende sted« for langsigtede investorer at købe op i den digitale valuta.

Læs også: Analysehus spår snarligt kollaps i bitcoin

Læs også: Forventer drastisk fald i populær aktie