Henter kommentarer

Efter kritik: Skattesager med kryptovaluta genoptages


Der er blevet ændret praksis for opgørelsesmetoden af kryptosager efter kritik, og dermed skal en lang række sager nu genoptages. 

Det bekræfter Skattestyrelsen i en række spørgsmål, der er blevet stillet til skatteminister Jeppe Bruus, ifølge Børsen

Kritikken gik på, at metoden man udregnede skatten var forældet og førte til regnefejl og store skattesmæk

»Ændringerne vil i altovervejende grad være til borgernes gunst. Derfor vil de nye ændringer betyde, at en lang række danskere står til at få tilbagebetalt penge. Det kan ende ud i et millionbeløb for Skattestyrelsen,« lyder det fra Payam Samarghandi, der er advokat med speciale i kryptobeskatning, til Børsen.

Læs også: Købt og solgt krypto? Sådan får du styr på skatten

Tidligere har vi her på Euroinvestor skrevet om, hvordan der har i flere tilfælde har været tvivl omkring, hvordan man skal beskatte kryptovaluta.

Sidste år nåede to sager om bitcoin helt til Højesteret.

Dommen lød her, at de to personer, som har handlet med bitcoin i de pågældende sager, skal betale skat af deres fortjeneste. Fælles for begge sager er, at de to personer siden har solgt deres bitcoins med fortjeneste.

Ifølge Skat kan gevinster på krypto medføre en skat på op til 53 procent.

Læs også: Højesteret om gevinst på bitcoin: Der skal betales skat

Læs også: Skat intensiverer jagt på kryptogevinster: Sådan gør de