Ørsted sælger andel for 39 mia.
Investorerne vil næppe være særligt imponeret over Ørsted, når markedet åbner tirsdag morgen.
Sådan lyder det fra Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet i en kommentar.
Mandag aften kunne Ørsted løfte sløret for en række foreløbige tal for fjerde kvartal af 2024. Her var meldingen blandt andet, at driftsresultatet målt på EBITDA for helåret lander på 24,8 mia. kr.
Sammen med de ekstraordinære indtægter fra tredje kvartal på 6,4 mia. kr., giver det et resultat på 31,2 mia. kr., hvilket stemmer overens med analytikernes forventninger.
»Det er dog ikke det, som investorerne og analytikerne kan tænkes at lægge vægt på tirsdag,« lyder det fra Per Hansen.
Læs også: Garvet investor om sin største position: 'Der er mere at hente i den
I mandagens melding kunne Ørsted nemlig også annoncere nye nedskrivninger på 12,1 mia. kr. på en række projekter i USA.
»Investorerne var på en måde i tredje kvartal blevet advaret om, at der kunne være yderligere risici forbundet med Revolution Wind og Sunrise Wind, men mængden af nye nedskrivninger er en stor skuffelse, som også topchef Mads Nipper nævner i meddelelsen,« understreger investeringsøkonomen.
Per Hansen peger på, at investorerne vil være tilfredse med det ordinære resultat, men alt andet end begejstrerede over, at der nu igen kommer nye og store nedskrivninger.
»Efter Ørsteds 2023 som var et historisk katastrofeår, hvor udsigterne på fire måneder ændrede sig fra investeringer frem mod 2023 på 475 mia. kr. til større nedskrivninger, blev der tyndet markant ud i topledelsen og med 2/3 af de øverste, som måtte forlade selskabet,« lyder det fra Per Hansen, der tilføjer:
»Mads Nipper cementerede sin position og andre måtte gå.«
Nu er det store spørgsmål, hvordan nye og for store nedskrivninger bliver modtaget i bestyrelsen, når de endelige tal bliver fremlagt den 6. februar? spørger Per Hansen.
Du kan læse mere om nedskrivningerne fra Ørsted her.
Læs også: Storbank siger farvel til Biden: Aktiemarkedet har givet 'utroligt' afkast
Læs også: Er din portefølje klar til at Trump? Her ser strategen aktier med potentiale






















