Det er dagen derpå, hvor chipkæmpen Nvidia leverede friske regnskabstal for årets tredje kvartal.

Regnskabet har været ventet med spænding af investorer, da tallene kan være afgørende for stemningen på markedet. 

Særligt teknologiaktierne har haft et par svære dage, men efter regnskabet ser det ud til, at investorerne igen ser fidus i aktierne. I hvert fald er der lagt op til markante stigninger i kølvandet på Nvidia-regnskabet, der blev offentliggjort efter børsluk i USA onsdag. Aktien steg 5 pct. i eftermarkedet.

Dyk ned i regnskabet her.

Læs også: Strateg efter regnskab: 'Er super interessant som investering'

Vi starter det finansielle overblik østpå, hvor handlen lige nu er i gang:

Investorer sender japanske aktier her til morgen. Det afspejler sig i Nikkei-indekset, der går frem med 2,8 pct.

Også de kinesiske aktier stiger, dog mere beskedent. Således går Hang Seng-indekset frem med 0,2 pct.

Hjemme i Europa er der også udsigt til, at de europæiske aktier bliver mere værd, når børshandlen om få timer startet. Futures for Stoxx 50-indekset har nemlig pil op med 1 pct.

Amerikanske aktier står også til at blive mere værd. Det gælder særligt teknologiaktierne, viser futures for de tre store toneangivende aktieindeks. 

Futures for det techtunge Nasdaq-indeks peger nemlig op med 1,9 pct., mens det brede S&P 500-indeks indikeres op med 1,4 pct.

Det industrifyldte Dow Jones-indeks står ifølge futures til at åbne i en stigning på 0,7 pct.

Prisen på guld, olie og kryptovaluta giver os også et praj om stemningen i markedet. Vi begynder med det sorte guld, nemlig olien, der falder.

En tønde af den amerikanske WTI-olie koster nu mere end 59,50 dollar, mens den europæiske Brent-olie koster nu næsten 63,2 dollar. Det svarer til, at prisen er faldet henholdsvis 0,3 pct. og 0,4 pct. det seneste døgn.

Prisen på olie følges nøje af investorer, fordi den kan give en idé om, hvordan verdensøkonomien klarer sig. En stigende oliepris indikerer økonomisk vækst, mens et fald kan være tegn på det modsatte.

Geopolitiske faktorer og produktionsbeslutninger kan påvirke udbuddet af olie. Hvis prisen på det sorte guld stiger kan det føre til højere forbrugerpriser og inflation.

Læs også: Danskerne kaster sig over europæiske forsvarsaktier – men det kan give mening at kigge andetsteds, mener strateg

Guldprisen er også faldet det seneste døgn, og guldet handles nu til en pris på 4.072dollar pr. ounce. Det gyldne metal er dermed steget næsten 55 pct. i værdi i år.

Guldet er værd at følge, fordi guld opfattes af mange som en sikker havn i krisetider og har historisk klaret det godt i perioder med modvind på aktiemarkedet.

Kryptovalutaen bitcoin er steget 1,9 pct. det seneste døgn. Den digitale mønt koster nu 92,735 dollar. Bitcoin-kursen er interessant at følge, fordi den fortæller os noget om markedsstemningen, især blandt mere risikovillige investorer.

Læs også: Garvet investor om dansk kursraket: Det gør jeg selv med aktien

Læs også: Kursforskel på få point kan koste boligejeren ti års ventetid på gevinst

Morgennyheder

Hver morgen opdaterer Euroinvestors finansjournalister dig på de vigtigste historier om dine aktier og i øvrigt om alt det, der påvirker økonomien - især din egen. Vært: Adam Geil 

Millionærklubben Eksklusiv: Når magtbalancer forskydes
2025 har i den grad rykket ved verdens tilstand, og særligt USA’s præsident, Donald Trump, har været med til at ryste posen og sætte globale magtbalancer i bevægelse. Men kan den slags nybrud overhovedet bringe reel og længerevarende udvikling med sig, eller er der snarere tale om en midlertidig storm i et glas vand? Onsdag den 26. november undersøger Millionærklubben verdens aktuelle økonomiske tilstand og debatterer, om tidernes skiften kan bidrage til nye og interessante investeringer.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske
Steen Jacobsen, selvstændig investor, bestyrelsesmedlem og rådgiver,
og Thomas Thygesen, aktiestrategichef hos SEB.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer