Henter kommentarer

Efter Teslas prishug: Brugte elbiler vokser i popularitet


Der er blevet solgt væsentligt flere brugte elbiler i Danmark end tidligere.

I marts blev der således solgt 4200 brugte elbiler, hvilket er 44 pct. flere end måneden før.

Det viser en undersøgelse, som Bilbasen og Spar Nord står bag.

Det sker efter at Tesla har sænket priserne markant det seneste år. Den populære Model 3 er blandt andet faldet i pris med mere end 90.000 kroner.

Og prisfaldene har således sat gang i markedet for brugte elbiler.

»Udviklingen hænger sammen med, at priserne på brugte elbiler faldt rigtig meget gennem andet halvår i 2022, men især efter at Tesla sænkede priser i starten af 2023,« siger markedsanalytiker Jan Lang fra Bilbasen til Ritzau.

Læs også: Én afgørende ting kan koste dyrt at glemme ved jobskifte

Han fortæller videre, at prisen på brugte elbiler faldt med 33.000 kroner i gennemsnit, efter de første reduktioner i januar.

»Det har betydet, at når prisen på en ny elbil faldt, så faldt priserne på de brugte tilsvarende. Det har betydet, at de brugte elbiler i Danmark er rekordbillige. Og når biler er billige, så ved vi, at danskerne slår til og køber dem,« siger han til Ritzau.

Læs også: Den store guide: Sådan kan du give pengegaver til konfirmanden