Konfirmationssæsonen er startet, og på langt de fleste konfirmanders ønskeseddel optræder ordet 'penge' helt sikkert.
Sidste år viste en undersøgelse foretaget af YouGov for Nordea, at konfirmander i gennemsnit får gaver for 31.000 kr., og 55 pct. af konfirmantionsgæsterne giver pengegaver.
Men før man giver en pengegave, er det en god idé at gøre sig nogen overvejelser. Sådan lyder det fra Jeanette Kølbek, der er formueekspert i Nykredit.
Der er nemlig forskel på hvor meget man må give konfirmanden i pengegave alt efter om man er forældre eller blot gæst.
»Det er typisk fra forældre, bedsteforældre og oldeforældre, konfirmanden høster de største pengegaver fra, men vær opmærksom på, at der er grænser for, hvor meget man kan give, uden der skal betales afgift,« siger Jeanette Kølbæk.
Læs også: Så meget giver danskerne i lommepenge
I 2023 lyder grænsen for pengegaver for hver forældre og bedsteforældre på 71.500 kr.
Er man ikke en del af konfirmandens nærmeste familie, er det skattefrit at give lejlighedsgaver af beskeden værdi til eksempelvis bryllupper, konfirmationer og barnedåb.
»Men hvis gaven er større end hvad der er almindeligvis passende, skal der betales skat af den,« siger formueeksperten og tilføjer, at der ingen fast grænse findes for, hvad der er en almindelig gave, og hvornår den bliver så stor, at der skal betales skat.
Opsparing til konfirmanden
Før man kommer med en pengegave til en konfirmand, er det ifølge Jeanette Kølbæk vigtigt at tage stilling til, om konfirmanden skal have pengene til rådighed nu eller først senere i livet.
»Særligt når gavebeløbene bliver af en vis størrelse ser vi, at gavegiver ønsker pengene har et formål. Det kan være at pengene skal frigives når konfirmanden fylder 18 år, penge til kørekort, uddannelse eller senere boligkøb. I sådan en situation giver det god mening med en bunden opsparing,« siger hun.
Vil man have, at pengene skal være bundet til senere, anbefaler Jeanette Kølbæk at gøre brug af børneopsparingen, der ofte er bundet til når konfirmanden fylder 18 år eller 21 år.
Hvert barn må have én børneopsparing, hvor der maksimalt må indsættes 6.000 kr. på årligt og højest 72.000 kr.
Læs også: 5 gode råd: Sådan får du mest ud af de penge, du får tilbage i skat
»Reglerne for børneopsparingen er tydelige og relativt stramme, og det skyldes, at der er nogle skattemæssige fordele tilknyttet,« siger Jeanette Kølbæk og tilføjer, at al afkast på børneopsparingen er skattefri i hele bindingsperioden.
Læs mere om børneopsparingen her.
Man kan også oprette en opsparingskonto med binding i stedet for en decideret børneopsparing.
»Mange banker tilbyder efterhånden en almindelig konto med binding til for eksempel 25-års alderen. Det giver mulighed for at spare ekstra op til børn og unge, uden at de kan komme til pengene før tid.«
Der er ingen skattemæssige fordel ved en sådan opsparingskonto, til gengæld kan der indsættes større beløb end på børneopsparingen.
Læs også: 7 gode råd: Sådan snakker du med dine børn om penge
Vil man i stedet lave en opsparing til det unge menneske uden binding, men stadig have pengene til at arbejde, kan det ifølge Jeanette Kølbæk være en fordel at investere pengene.
»Dog skal man acceptere at værdien af pengene kan svinge, og at man som minimum kun bør investere penge, der ikke skal bruges inden for de kommende tre år,« siger hun.
Vil man investere, anbefaler Jeanette Kølbæk, at gøre det gennem et almindeligt frit depot i værdipapirer, der giver kapitalindkomst.
Investeringer som giver kapitalindkomst kan nemlig indeholdes i de unges personfradrag, som i år lyder på 38.400 kr. for personer under 18 år.
»På den måde betales en reel skat på 0 pct. af afkastet. Til sammenligning vil aktieindkomst blive beskattet, hvilket udløser minimum 27 pct. i skat,« siger Jeanette Kølbæk.
Dog skal man være opmærksom på, at reglerne om beskatning i forhold til kapitalindkomst tager udgangspunkt i, at den unge investerer sine egne penge. Det må altså ikke være penge, der stammer fra pengegaver fra forældre.
»Det skyldes en såkaldt værnregel, som er sat i verden for at sikre, at forældre ikke spekulerer i børnenes personfradrag. Derfor skal det løbende afkast beskattes hos forældrene, indtil barnet bliver myndigt, hvis forældre giver deres umyndige børn pengegaver til investering,« lyder det fra formueeksperten.
Til sidst kan det være en idé, at oprette en aktiesparekonto til praktikanten.
»Aktiesparekontoen er også oplagt til børn og unge, hvis personfradraget er ved at være fuldt udnyttet med for eksempel lønindtægt eller kapitalindkomst eller man ønsker at købe aktier,« siger Jeanette Kølbæk.
I år må der maksimalt indsættes 106.900 på aktiesparekontoen.
Ved aktiesparekontoen betaler man årligt 17 pct. i skat på afkast. Du kan læse mere om aktiesparekontoen her.
Læs også: Så meget kræver det at komme ind på boligmarkedet
Læs også: Vil du udnytte den lave svenske krone? Sådan får du mest for pengene
