En embedsmand fra FN har skrevet på Twitter, at en lille procentdel af Elon Musks og Jeff Bezos formue endegyldigt kan udrydde hungersnød.

Derfor bør de to mænd, der er stifter af henholdsvis elbilselskabet Tesla og e-handelsplatformen Amazon, steppe op og være med til at løse problemet, lyder det fra David Beasly, som er direktør for FN's fødevareprogram.

Helt præcist vil 6 mia. dollar kunne redde 42 mio. mennesker fra at dø af sult, lød det ifølge Bloomberg fra embedsmanden.

Hvis FN kan redegøre for, at verdens hungersnød kan stoppe og millioner af menneskeliv kan reddes, er Elon Musk klar til at sælge ud af sine Tesla-aktier, skriver han i et tweet på det sociale medie.

»Hvis FN's fødevareprogram ved hjælp af et gennemsigtigt og åbent regnskab, kan beskrive på denne Twitter-tråd, hvordan 6 mia. dollar vil sætte en stopper for hungersnød, vil jeg sælge Tesla-aktier lige nu, for at gøre det,« skriver Elon Musk.

Elon Musk er verdens absolut rigeste med en formue på 311 milliarder dollar. Det er blandt andet Teslas vilde kursridt, der har hjulpet ham godt på vej. I løbet af det seneste år er aktien braget i vejret med 187 pct.

Læs også: 5 spændende aktier: 'De har uden tvivl et kæmpestort marked'

Læs også: Efter kursstigning på 131 pct. - Det mener analytikerne om Xpeng-aktien