Renten på F3-lån er for første gang siden sommeren 2024 kommet over 3 pct., mens F5-renten også er kommet godt op.

Det rammer de danskere, der skal finansiere boligkøb i disse dage, men også dem, der skal have en ny rente på deres flekslån, som kommer til at gælde fra oktober.

Det skriver Sune Malthe Thagaard, der er chefanalytiker hos Totalkredit i en kommentar.

De skal nemlig vælge, om de vil ændre længden på rentebindingen.

»Det er selvfølgelig en mulighed at forkorte tiden, som den nye rente skal gælde til fx 1 år med et F1-lån. Men det gør så til gengæld at renten skal fornys allerede om et år, hvor vi ikke ved, hvad den er til den tid. Derfor er det vigtigt at gøre op med sig selv, hvor vigtig forudsigelighed er for en,« skriver chefanalytikeren.

Sune Malthe-Thagaard er dog optimistisk omkring fremtiden, og hvis han analyse holder, så kan det være en god ide at forkorte til et F1-lån, hvor renten fornyes efter et år.

»Men jeg må også være ærlig at sige, at vi ikke giver garantier. Prognoser er usikre, måske endda endnu mere i disse tider,« skriver han.

»Den gode nyhed er, at F3-renten stadig er lidt lavere end for tre år siden, så der er stadig udsigt til en lille besparelse. Men F3-renten bliver desværre ikke lige så lav som for bare få uger siden eller for den sags skyld inden krigen i Mellemøsten brød ud,« uddyber chefanalytikeren.

Totalkredit har ikke nogen boligejere, der skal have ny rente i oktober, men det har andre realkreditinstitutter.

Læs også: Teslas kæmpe-krak matcher DSV's rædselsdag: Økonom udpeger 5 grunde til Teslas vanvittige nedtur

Læs også: Investor Philip Gunst har puttet alle æggene i en kurv. Én ting skal lykkes for, at aktien kan femdoble

Millionærklubben

Vi taler ikke om panik. Endnu i hvert fald. Men noget tyder på, at de globale investorer er tiltagende bekymrede over verdens tilstand, og derfor sælger ud af aktiebeholdningerne. Millionærklubben ser frygten i øjnene sammen med chefanalytiker Lau Svenssen og investor Helge Larsen og debatterer, om det også for danske, private investorer er tid til at skære lidt af porteføljens risiko. Vært: Bodil Johanne Gantzel