Henter kommentarer

Et af USAs største selskaber steget 30 pct. på 19 dage


Tesla lagde sig i overhalingsbanen og kørte hastigt frem på børsen torsdag.

Elbilproducenten sluttede børsdagen med plus på 11 procent, og dermed er Tesla steget 30 procent, siden nytårsraketterne fløj over nattehimlen. Det brede S&P 500-indeks er i samme periode gået frem med knap 6 procent.

Den bemærkelsesværdige stigning hos Tesla torsdag skal ses i lyset af, at torsdag var den første handelsdag, efter Tesla fremlagde sine regnskabstal sent onsdag.

Læs også: Teknisk analytiker: Meget tyder på, at aktierne skal 20 pct. ned

I regnskabet stod det klart, at Tesla slog forventningerne til deres omsætning, og de meldte ud, at de forventer at producere 1,8 millioner biler i det indeværende år. Sidste år sendte Tesla 1,3 millioner biler ud på gaderne.

På trods af den seneste optur, så er Tesla-aktien dog stadig nede med 81 procent det seneste år.

Læs også: Aktiechef om vild udvikling for dansk aktie: 'Der er to muligheder'

Læs også: Markedsanalytiker: Danske investorer er aktieoptimister