Euroinvestors Valgpanel: Danske Bank har øje på de langsigtede finanser under valgkampen


Hvad kan politikerne egentlig gøre ved inflationen? Hvordan kommer økonomi til at spille en rolle i valget? Og hvad skal man holde øje med i valgkampen indenfor økonomi?
Det er nogle af de spørgsmål, som vi her på Euroinvestor har stillet vores valgpanel om økonomien og pengene i valget.
I fire artikler kan du læse deres svar om økonomiens veje i valgkampen.
I denne artikel svarer Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank.
Hvad holder du øje med i valgkampen indenfor økonomi og privatøkonomi?
Vi ser især på konkrete forslag, der kan få betydning for vores kunder – både privatpersoner og virksomheder. Så forsøger vi at regne på betydningen af det, og hjælpe kunderne med at forholde sig til det. Problemet er selvfølgelig, at det sjældent er i valgkampe, at forslagene bliver så helt konkrete nok til at man kan regne på dem.
Der bliver givet mange løfter i en valgkamp. Er det noget der kan bekymrer ift. statens langtidsholdbare finanser?
Generelt er de danske offentlige finanser i god stand sammenlignet med mange andre lande, så min bekymring går mere på inflationspresset her og nu, end de langsigtede offentlige finanser. Men det er selvfølgelig altid noget man skal holde øje med.
Er der fare for, at politikerne med finanspolitik kommer til at hæve inflationen?
Ja, der er mange lande – senest nok mest spektakulært Storbritannien – hvor politikerne fører en mere og mere ekspansiv finanspolitik som svar på inflationen. Der er nok de færreste økonomer, der vil bakke op om den strategi.

Hvad er den mest hensigtsmæssige måde, hvis man politisk vil afbøde de negative effekter af høj inflation?
Meget af det afhænger af hvad ens politiske fordelingshensyn er.
Og er der nogle særlige uhensigtsmæssige måder man kan afbøde? Er der noget, man skal passe særligt på?
Grundlæggende er stigende priser på en given varer eller tjeneste et udtryk for, at der er flere der vil bruge penge på den relativt til hvor meget der kan produceres. Tag gas som eksempel. Gaspriserne stiger, fordi der ikke længere er 'nok' af den billige russiske gas, vi har været vant til at få, relativt til hvor meget forbrugerne efterspørger. Kan vi ikke øge udbuddet her og nu, så er det derfor alene en lavere efterspørgsel der kan drive priserne ned. Balancen mellem udbud og efterspørgsel er ekstra vigtig at have i baghovedet, når man skal designe økonomisk politik i en situation med for høj inflation.
Læs også: Professionel investors råd til nye investorer: 'Hvis du har hørt det i pølsevognen, ved alle det'