Henter kommentarer

Faresignal: Musk, Bezos og Zuckerberg dumper egne aktier


Verdens rigeste personer har i stor stil benyttet 2021 til at sælge ud af egne aktier. Udviklingen er opsigtsvækkende, da de entreprenante superrige personer har solgt aktierne tilbage i den frie handel på markedet og dermed nedbragt deres ejerandele selv om det ikke er foregået i forbindelse med kapitalrejsninger.

Det er finanstjenesten Bloomberg, der har foretaget analysen på baggrund af data fra Bloombergs egen Billionaires Index, der dagligt opdaterer formuerne hos klodens 500 rigeste personer.

Blandt de mest profilerede navne finder vi Meta Platforms (tidligere Facebook) Mark Zuckerberg, Elon Musk, der har solgt kraftigt ud af Tesla og Jeff Bezos, der har solgt ud af Amazon-aktier.

Læs også: Ser massivt kurspotentiale i dansk C25-aktie

Også stifterne af Alphabet (Google) og Airbnb har solgt aktier i 2021.

Samlet set når Bloomberg frem til, at de superrige har solgt aktier for, hvad der svarer til 282 mia. kr. Der er tale om en fordobling i forhold til 2020.

Læs også: 'Presset er større, end det nogensinde har været'

Sædvanligvis er det et klart faresignal, når insidere i virksomheder i stort omfang sælger ud af aktier i de selskaber der er tilknyttet. I analysen fra Billionaires Index er der tilmed tale om virksomhedernes grundlæggere.

Årsagerne til at sælge kan være mange, men den mest nærliggende kan være, at de mener værdierne er høje.

»Det kan være de ser på markedet og siger: Vi er på toppen af markedet,« siger Elisabeth Sevilla, der er partner i Seiler LLP, der med base i San Francisco-området rådgiver om skatter og revision til velhavere.

De store udsalg af aktier i år kan dog også skyldes nogle helt særlige omstændigheder i år. I 2022 implementeres nemlig præsident Bidens nye formueskat i USA, hvilket betyder, at der i et vist omfang også skal betales skat urealiserede gevinster. Det svarer til den samme type af lagerbeskatning vi kender fra Danmark som gælder for afkast på pensionsopsparinger i på aktiesparekontoen.

Med vanlig flair for udnytte de PR-mæssige muligheder har Elon Musk ligefrem gjort beslutningen om at sælge aktier i Tesla til en meningsmåling på Twitter, hvor han spurgte om han skulle sælger 10 pct. af sine Tesla-aktier.

Elon Musk er blandt de insidere, der har solgt kraftigst ud af egne aktier. Ifølge Bloomberg har Elon Musk solgt ud for 83,5 mia. kr. Beløbet svarer til, at han med den nuværende markedsværdi kan overtage hele Pandora, hvis han da skulle få den tanke.

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Vær med i Euroinvestors julekonkurrence. Svar på dagens spørgsmål og dyst med om forskellige præmier. Tilmeld dig her!

Læs også: 3 'billige' aktier til 2022: 'Vi ser mindst 50 pct. kurspotentiale'

Læs også: Advarer investorer - det kan signalere en kommende nedtur