FE og PET advarer mod russiske hybridangreb: Sådan kan Danmark blive ramt

Det var ganske opsigtsvækkende, da to chefer i Danmarks store efterretningstjenester i weekenden gik ud for at advare om mulige russiske hybridangreb mod Danmark.

Euroinvestor og B.T. samarbejder - derfor findes artiklen på Euroinvestor.

Truslen er da også helt reel, mener en førende ekspert, der fortæller, hvordan Danmark kan blive ramt.

Vi ligger ikke i direkte krig med et land som Rusland.

Alligevel må den danske befolkning nok indstille sig selv på, at vi i fremtiden kan blive genstand for russiske angreb.

Der vil ikke være tale om russiske bomber eller styrker, der pludselig rammer Danmark.

Læs også: Legendarisk investor sælger ud af vinder-aktie 

I stedet er der en reel mulighed for, at vi kan blive ramt af et eller flere hybridangreb fra Vladimir Putins nation mod øst.

Det er den dystre advarsel, som to chefer for henholdsvis Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Politiets Efterretningstjeneste (PET) kommer med. 

I et fælles interview med Ritzau, som udkom i weekenden, fortæller Anders Henriksen fra PET og Anja Dalgaard-Nielsen fra FE, at grundet Danmarks støtte til Ukraine i forbindelse med den russiske invasion, så er truslen om russiske hybridangreb blevet større.

Tre former for angreb
Netop hybridkrig og hybridangreb kan være mange forskellige ting.

I den ene ende finder man forsøg på at så misinformation online. I den anden ende kan man finde fysiske angreb i form af sabotage.

Den danske Ruslandekspert Flemming Splidsboel har i årevis beskæftiget sig med netop hybridkrig. Han opdeler hybridkrig i tre hovedtermer.

Specielt to af dem kan være aktuelle for Danmark, mener han.

»Når jeg er ude og fortælle om hybridkrig, så snakker jeg om tre domæner. Der er den fysiske, hvor man smadrer fysiske ting, sabotage af eksempelvis en jernbane, klippe kabler over,« siger Flemming Splidsboel og uddyber:

»Så er der cyberdomænet, hvor man lægger GPS, kommunikation eller hjemmesider og tjenester ned. Og så er der det kognitive domæne, hvor man prøver at ændre, hvordan folk træffer beslutninger, fremme bestemte holdninger eller hvordan folk stemmer ved et valg,« siger han.

Trussel gået fra middel til høj
I netop de to efterretningschefers interview i weekenden slår Anja Dalgaard-Nielsen, der er chef for efterretning ved FE, fast, at truslen om fysisk sabotage er steget.

»Sabotagetruslen mod de virksomheder, ngo'er og myndigheder, som har relation til den militære støtte til Ukraine, er gået fra middel til høj,« siger hun.

Og det er Flemming Splidsboel enig i.

For netop den fysiske udgave af hybridkrig er en, vi skal være ekstra opmærksomme på herhjemme, mener han.

»Det kan være, at der er russiske aktører, som vil forsøge at klippe ledninger over, men det kan også være sabotage af en jernbane, som bruges til transport fra virksomheder eller fabrikker, der producerer ting til Ukraine,« siger Flemming Splidsboel.

Den anden måde, hvorpå han mener, vi kan komme til at se Rusland benytte sig af hybridkrig mod Danmark, er på det kognitive plan.

Valg kan være et mål
Og her ser Flemming Splidsboel specifikt frem mod én kommende begivenhed.

I begyndelsen af juni i år er der valg til Europa-Parlamentet. Og her vil Rusland gerne have valgt så mange russiskvenlige medlemmer ind som muligt.

»Når vi taler om den kognitive hybridkrig, der kan ramme Danmark, så er det frem mod Europaparlamentsvalget. Det kunne eksempelvis være desinformation på Facebook, hvor russiske trolls spreder løgne i forskellige kampagner,« forklarer Flemming Splidsboel.

Han fortæller videre, at der er enheder i Rusland, hvis reelle job består i at forsøge at sprede misinformation rundt om i Europa.

Læs også: Tesla sagsøger … 'Tesla'

»Der er mennesker i Rusland, som møder på arbejde hver dag og smider en masse falske historier ud. Andre gange er det historier, der allerede ligger derude, som de griber og forsøger at forstærke i eksempelvis Danmark,« forklarer den danske ekspert.

Både Flemming Splidsboel og de to efterretningschefer har da også nogle klare opfordringer, når det gælder den kommende tid.

»Vi skal være opmærksomme på det herhjemme. Virksomheder skal sørge for at have fysiske låse og hegn. Men de skal også have styr på deres it-sikkerhed med totrins-faktor og andre sikkerhedsforanstaltninger,« siger Flemming Splidsboel.

»Kognitivt skal danskerne være parate og indse, når nogle forsøger at snyde os. Det skal vi vænne os til,« siger han.

Artiklen er oprindelig udgivet hos B.T.

Læs også: Børshus ser stort potentiale i amerikansk tech-aktie

Læs også: Pyha: 5-procentslån er ude i kulden igen – yderligere rentefald i vente