Europæiske vækstudsigter for vinteren svækkes af energikrise og strammere finansielle vilkår, mens de globale økonomiske udsigter er svækket betydeligt over sommeren.
Det vurderer Frederik Engholm, der er chefstrateg i makroøkonomi hos Nykredit i bankens reviderede vækstprognose.
Læs også: Danske Bank: Centralbankerne vil have inflationen ned - om de så skal slå økonomien ihjel
I 2023 justerer banken prognosen til 2,0 pct. fra 2,5 pct. i forventning om en europæisk recession samt et ringere vækstforløb end oprindeligt antaget i det meste af den øvrige del af verden.
»Vores analyse peger på, at en ret betydelig reduktion af gasforbruget vil blive nødvendig – potentielt via gasrationering – og at de høje energipriser vil lede til en betydelig svækkelse af købekraften i regionen. Samlet er den kombination særdeles skadelig for økonomien (i Europa, red.),« skriver chefstrategen.
Han påpeger, at bankens udgangspunkt nu er, at eurozonen til vinter vil befinde sig i recession med stigende ledighed og konkursrater til følge.
Konkret ventes det, at BNP vil falde med omtrent 1,2 pct. fra 3. kvartal 2022 til 1. kvartal 2023.
Læs også: Tror det kan ændre hele markedet – 'Det vil vende situationen helt på hovedet'
Samtidig ser banken negativ vækst i tredje kvartal 2022 på 0,2 pct. og også en lavere vækst på 0,5 pct. i fjerde kvartal 2022 og første kvartal 2023.
»Vi ser inflationen i eurozonen toppe i september i intervallet 9,5-10,0 pct., hvorefter basiseffekter og økonomisk tilbagegang vil bringe den mod 2 pct. et godt stykke inde i 2023, skriver han og fortsætter:
»Men risikoen er primært, at der vil gå længere tid. Særligt arbejdsmarkedsdynamikken bliver afgørende for de mere langsigtede inflationsudsigter.«
Nykredit sænker samtidig forventningen til den globale økonomi til 3,0 pct. fra 3,5 pct. i år, hvilket primært er relateret til den kinesiske tilbagegang i første halvår.
Læs også: Positive renter redder ikke din opsparing fra at blive spist
Læs også: Her er efterårets største TV-serier – og en lille perle, der overrasker
.\˙ MarketWire