Selvom der nu kommer positive renter, bliver din opsparing stadig ædt op.
Den høje inflation får nemlig rentestigninger på dit indlån til at blegne ifølge Finans. Det sker i kølvandet på, at Den Europæiske Centralbank torsdag hævede renten med 0,75 procentpoint.
Læs også: FED-formand: Derfor fortsætter vi krigen mod inflation
Snart vil negative renter formentlig være en saga blot, men de gevinster, der kan hentes på at have en opsparing, vil blive udhulet af den høje inflation.
En rente på 0,75 pct. vil ikke hjælpe meget mod en høj inflation, der ligger på omkring 9 pct.
Hvis man har 100.000 kr. stående på en konto, vil man året efter få en gevinst på 750 kr. Efter skat vil opsparingen være på 100.450 kr. Lad os sige at du skulle bruge 100.000 kr. på varer om året, skal du altså nu bruge 109.000 kr. skriver Finans.
Dit forbrug skulle være på 5.000 kr. om året før gevinsten på 450 kr. vil opveje en inflationen i dette eksempel.
Læs også: Pensionsselskab udbetaler trecifret millionbeløb i kompensation
Inflation betyder at priserne stiger. Det giver mindre købekraft til forbrugerne, der dermed ikke kan købe lige så meget for deres penge.
Når centralbankerne hæver renten, så sker det blandt andet for at undgå, at inflationen bider sig fast, forklarede Danske Banks cheføkonom, Las Olsen, i en kommentar torsdag. Det skete, efter Nationalbanken også hævede den pengepolitiske rente torsdag.
»Det er nødvendigt for centralbankerne nu at vise, at de ikke vil tillade inflationen at forblive høj. På den måde kan de forhåbentlig forhindre, at en forventning om vedvarende høj inflation kan bide sig fast og blive selvforstærkende,« uddyber han.
Der er ifølge Danske Bank tale om den største renteforhøjelse siden 1998.
Læs også: Ankelsokker og slips? Her er seks uskrevne regler om tøj på jobbet
Læs også: Derfor tror Handelsbanken mindre på Lundbeck-aktien



Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner
