Jyske Bank hæver renten for nogle af sine kunder med 0,6 procentpoint med virkning fra dags dato.

Sådan oplyser banken i en meddelelse fredag.

Det sker i kølvandet på, at ECB og Danmarks Nationalbank torsdag løftede styringsrenterne.

Der er blot tale om ændringer for kunder med »Jyske Prioritet« og andre produkter, der følger Nationalbankens rente på indskudsbeviser.

Den Europæiske Nationalbank, ECB, sparkede torsdag renten op med 0,75 procentpoint i kampen mod den buldrende inflation.

Det fik Nationalbanken til at gå enegang og hæve renten med lidt mindre, nemlig 0,6 procentpoint.

Rettelse: Det fremgik tidligere, at Jyske Bank havde hævet både indlåns- og udlånsrenten for samtlige af sine kunder. Der er indtil videre blot tale om renteændringer for kunder med Jyske Prioritet og andre produkter, der følger Nationalbankens rente på indskudsbeviser.

Læs også: Boligrenterne i U-vending: 6-procentlånet kan blive lukket

Læs også: Investorer dumper danske boliglån og presser renter op