Henter kommentarer

Formueforvalter: 2 hårdtprøvet danske aktier, hvis du er langsigtet investor


To danske C25-aktier fremhæves nu som oplagte investeringer, hvis du er langsigtet.

Vurderingen kommer fra Lars Hytting, der er chef for aktiehandlen hos Artha Kapitalforvaltning. Den danske formueforvalter har med 17 mia. kr. under forvaltning et fokus på nordiske og danske aktier. Det er en af årsagerne til, at kapitalforvalteren har fulgte udviklingen i blandt andet høreapparatkæmpen GN Store Nord.

»Jeg vil kun gentage, at casen er back-end loaded, og at første halvår nok ikke bliver den store fest. Men er du mere langsigtet, så er det en oplagt spændende case med nye produkter på paletten og plan for bedre indtjening. Den i gangværende komponentmangel går mod bedre tider. Hold nu fast!,« lyder det fra Lars Hytting i en kommentar fredag.

Læs også: Professionel investor: Disse aktier satser vi på nu

Chefaktiehandleren fremhæver, at Nordea også har set nærmere på GN Store Nord og herefter sat et kursmål på 603 kr. Den optimisme har dog ikke kunnet ses på GN-aktiens kursudvikling. Aktien er i løbet af de seneste 12 måneder faldet næsten 36 pct.

En anden aktie, der ifølge Lars Hytting er interessant for langsigtede investorer er servicekæmpen ISS. Servicekæmpen har dog også oplevet en turbulent tilværelse på børsen.

Læs også: Milliardforvalter: Danske folkeaktier, der kan blive ramt af rentestigninger

Selskabet har specialiseret sig inden for blandt andet kontorrengøring og kantinedrift, og kæmper derfor stadig med efterdønningerne af de omfattende coronanedlukninger. Restriktionerne betød, at ansatte verden over ikke mødte ind på arbejdspladserne, men derimod arbejde hjemmefra. Der er dog positive takter fra ISS, mener Lars Hytting, der henviser til et skriv fra ISS onsdag.

»ISS beskriver her et stærkt momentum gående ud af 2021, at pipelinen er stærk samt højeste grad af  kontraktforlængelser i »mange mange år«. Marked forventer 3.3 pct. organisk vækst i 1. kvartal samt forbedring på EBIT,«