Henter kommentarer

Formueforvalter: Godt nyt til langsigtede investorer


Et aktiemarked, der er meget ustabilt og svingende

Det er, hvad der venter investorerne de næste tre måneder, hvis den danske kapitalforvalter BankInvest får ret i sin forudsigelse.

»Inflation, strammere pengepolitik og faldende vækst vil dominere som negative temaer på kortere sigt,« lyder det fra Bankinvests chefstrateg, Jakob Vejlø, i en kommentar.

Læs også: Chefstrateg ser lys i recessions-mørket

»Markederne kan dermed forventes at være fanget i et mix af positive og negative kræfter hen over sommeren, hvilket kan forventes at skabe store udsving, men uden at niveauet rigtig flytter sig,« forklarer Jakob Vejlø

Trods udsigten til markante kursudsving forventer den professionelle investor, at aktiemarkedet ligger på et højere niveau, hvis vi ser 12 måneder frem, lyder det fra BankInvest, hvor udgangspunktet er aktivforvaltning.

Grundsynspunktet er med BankInvests egne ord, at »markederne er ineffektive grundet et for højt fokus på kortsigtet »støj« og udsving i enkelte faktorer.«

Læs også: Ekspert: Tag metaverse alvorligt – du kan måske tjene penge på det

Chefstrategen fremhæver da også det langsigtede perspektiv. Den geopolitiske usikkerhed, der har holdt investorer i et jerngreb, ser nemlig ud til at forsvinde, mener chefstrategen.

Formueforvalteren forventer, at verdens næststørste økonomi, den kinesiske, er ved at være gennem det værste covid-19-pres, ligesom BankInvest vurderer, at der stadig er »saft og kraft i den amerikanske forbruger.« Begge dele vil ifølge kapitalforvalteren mindske uroen på aktiemarkedet, selvom Rusland stadig hærger Ukraine.

Læs også: Opsigtsvækkende melding fra storbank: Inflationstal peger på massivt renteløft

»Den langsigtede investor kan tage den mere med ro. Aktierne er blevet en hel del billigere i forhold til den realiserede og forventede indtjening, hvilket er positivt. Og der er fortsat udsigt til et højere indtjeningsniveau ind i 2023,« vurderer Jakob Vejlø.

Chefstrategen fremhæver, at langsigtede investorer bør være opmærksom på, at højere renter har gjort flere obligationstyper »væsentligt mere investeringsværdige.«

Læs også: Private rammer plet på vild optur i SAS: 'Det er gambling'

Læs også: Nye store aktiefald truer: 'Aktivmarkederne gennemgår tektoniske forandringer'