Henter kommentarer

Formueforvalter satser på lille aktie – har opbygget 'ret stor' position

Foto: Ólafur Steinar Gestsson
Vis mere

Der gemmer sig et interessant potentiale i JDC-aktien.

Det vurderer danske Symmetry Invest, der fokuserer på europæiske og amerikanske small-cap aktier. Det forklarer formueforvalterens direktør og stifter, Andreas Aaen, i tirsdagens udgave af Millionærklubben.

Symmetry Invest har opbygget en ret stor« position i det tyske selskab, der er med til at digitalisere den tyske forsikringsbranche.

»JDC har bygget en teknologiplatform, der er rigtig stærk og som kan hjælpe markedet med at komme i gang,« udtaler Andreas Aaen.

JDC er ifølge Symmetry Invest et »spændende« selskab. Det er blandt andet, fordi selskabet har aftaler med de 200 største forsikringsselskaber i Tyskland.

JDC indsamler selskabernes data – prissammenligninger, policer mv. – som JDC Group sælger til forsikringsmæglerne. Forbrugerne kan herefter vælge deres forsikringsselskab via JDCs platform, mens JDC tjener på kommissionen, fortæller Andreas Aaen.

Området rummer ifølge den danske kapitalforvalter et potentiale, for Tyskland er ikke nær så langt fremme som andre lande i forhold til digitaliseringen.

Den tyske forsikringsbranche er ifølge Andreas Aaen 5-10 år bagude i forhold til niveauet i Danmark. Det kan du høre mere om i tirsdagens udgave af Millionærklubben:

Symmetry Invest investerer i – og mod – aktier ud fra fundamental research. Den professionelle investor investerer i aktier, når formueforvalteren vurderer, at værdiansættelsen er attraktiv.

Det langsigtede mål for Symmetry Invest er at levere den højeste mulige vækst i indre værdi pr. aktie ved den lavest mulige risiko. Symmetry Invest har typisk omkring 20 aktier i porteføljen ad gangen.

Den danske formueforvalter har godt 645 mio. kr. under forvaltning.

Formueforvalteren har siden 2013 skabt et årligt gennemsnitligt afkast på 19,4 pct.

Læs også: Jesper og Lone gik tidligt på pension og udlevede drømmen: 'Nu synes vi, vi har alle muligheder i verden'

Læs også: Jesper og Lone gik på pension 15 år før tid – sådan gjorde de