Der er ny vækst at spore i Novo Nordisk Biopharm-division.

Det skriver Finans om det, der beskrives som den danske medicinalkæmpes mest lukrative forretningsområde. Vi taler om den del af forretningen, der ikke har med diabetes og fedme at gøre, men i stedet blødermidler. Den udgør op mod 15 pct. af forretningen. Det er på det område, at konkurrenten Roches middel, Hemlibra, har været en udfordring for Novo Nordisk, fortæller Karsten Munk Knudsen, koncernfinansdirektør.

»Der er stadigvæk nogle udviklingslande samt Latinamerika, hvor Hemlibra ikke er udrullet. Der vil stadigvæk være mere pres fra Hemlibra de kommende år, men måske mindre pres, end det vi oprindeligt så, da Roche lancerede på de store markeder,« siger Karsten Munk Knudsen til Finans.

Blødersygdomme er ifølge Rigshospitalet kendetegnet ved, at »blødning i f. eks. hud, slimhinder, muskler, led eller indre organer kan opstå spontant eller efter beskedent traume. Blødersygdomme skyldes medfødte eller erhvervede defekter i blodets koagulationsfaktorer, blodpladerne eller blodkarrenes bindevæv.​«

Læs også: Lau Svenssen: Novo Nordisk er kommet op i superligaen af pharma-virksomheder

Læs også: Storbank med advarsel om Novo-aktien