Henter kommentarer

Forud for børsdebut - opkøber dansk virksomhed

Foto: Trophy Games
Vis mere

Den danske computerspilvirksomhed Trophy Games opkøber den danske spilproducent Xombat Development.

Udmeldingen kommer dagen før, at Trophy Games bliver børsnotereret på Nasdaq First North. Dermed tager selskabet første skridt mod at
konsolidere sin position indenfor strategi- og managergenren med opkøbet af den danske spilproducent Xombat Development, specialiserede i strategi- og managerspil indenfor transportgenren.

Xombat er en enkeltmandsvirksomhed ejet af Sigurd Andersen, der tilbage i 2011 udskiftede tilværelsen som fly- og helikoptermekaniker for i stedet at bruge sin indgående viden om branchen til at kode et fascinerende spilunivers, som har tiltrukket sig mange dedikerede og loyale spillere.

Læs også: Aktieordbog: Det dækker investeringsbegreberne over

»Det er en virkelig spændende mulighed for mig. Ligesom spillene fra Trophy Games har mine Airline Manager titler en utrolig lang levetid. Derfor er det også et perfekt match, da vi har samme opfattelse af, hvordan strategi- og managerspil skal udvikles og spilles,« lyder det fra Sigurd Andersen i en meddelelse.

Hos Trophy Games fremhæver adm. direktør Søren Gleie det spilmæssige match imellem selskaberne.

»Jeg kan slet ikke vente på at komme i gang med samarbejdet. Xombats spiltitler passer virkelig godt ind i vores eksisterende spilportefølje, hvorfor vi også vil opleve en masse synergi lige fra start. Xombat og Trophy Games sigter begge efter titler målrettet et kræsent publikum, som til gengæld har en stor fastholdelsesgrad, hvilket betyder, at titlerne genererer en indtjening mange år frem i modsætning til mange af de større spiludbydere på markedet,« lyder det fra Søren Gleie i en kommentar om selskabet.

Læs også: Hvad er First North?

Med opkøbet af Xombat Development tager Trophy Games første skridt på vej ud på den opkøbsrejse, som man bebudede i forbindelse med børsnoteringen:

»Købet af Xombat er første konsoliderende skridt i vores ambitiøse vækstplan, som dermed har fået en god start,« udtaler Søren Gleie i en kommentar om opkøbet.

»Med købet af Xombat Development tapper Trophy Games ind i transportspil, en for selskabet ny del af strategi- og managergenren. Udover Airline Manager-titlen kan shipping-interesserede også se frem til et Shipping managerspil, som forventes at udkomme i første halvår af 2022,« lyder det i en kommentar.

Købet af spilproducenten betyder, at Trophy Games’ spilportefølje inklusiv planlagte nye udgivelser udvides fra syv til ni spiltitler, oplyser Trophy Games.

Læs også: Kendt tech-investor om dansk aktie: Den er for dyr for mig

Læs også: Ny dansk vækstaktie på vej: 'Sådan adskiller vi os'