Henter kommentarer

GameStop vil købe bitcoin

Foto: Jim Watson/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Den kendte videospilskæde GameStop vil i gang med at købe bitcoin for virksomhedens kontante midler.

Det er meldingen efter selskabets bestyrelse enstemmigt stemte for tiltaget tirsdag, ifølge mediet CNBC.

Denne strategi er tidligere blevet gjort berømt af softwarevirksomheden MicroStrategy. I de senere år har MicroStrategy, som kun er kendt som bare Strategy, købt bitcoins for milliarder af dollar for at blive den største virksomhedsejer af den førende kryptovaluta.

Oven på meldingen steg GameStop-aktien med 8 pct. i eftermarkedet.

GameStop-aktien blev kendt tilbage i starten af 2021, da aktien steg voldsomt og blev den første såkaldte memeaktie

Private investorer fandt dengang sammen på sociale fora - som i Reddit-gruppen 'Wallstreetbets' - hvor de udnyttede, at aktien i den pressede computerspilkæde GameStop kunne blive sendt ud i et såkaldt short squeeze.

Historien om GameStop og aktiekursens udvikling er et stykke børshistorie, der er blevet gengivet i både film og dokumentarer. 

Netflix har blandt andet beskrevet spekulationen i GameStop-aktien i dokumentaren i 'Eat the Rich - The GameStop Saga' samt Hollywood-filmen 'Dumb Money'. 'Dumb Money' bygger Ben Mezrichs bog 'The Antisocial Network' om GameStop-dramaet.

De tager alle udgangspunkt i computerspilskæden GameStop, der kæmpede med at tjene penge frem mod 2021. 

Investorer var dengang overbevist om, at selskabet ville bukke under. Flere hedgefonde satsede derfor i stor stil på, at GameStop-aktien ville falde i kurs. Når aktien faldt, ville hedgefondene tjene penge. Virkeligheden ville det anderledes. Det kan du læse mere om her.