Henter kommentarer

Glem alt om FAANG-aktier - kinesernes modstykke er sendt helt afsted


 
Grafikken er lavet via Flourish Studio. I videoen ses udviklingen i markedsværdien pro anno hos FAANG-selskaberne.
Vis mere

Investormiljøet har efterhånden fået de fem bogstaver FAANG helt ind under huden. Facebook, Amazon, Apple, Netflix og Googles ustoppelige ridt mod nye højder har givet bekymrede miner hos en række markedsdeltagere.

Ikke mindst fordi denne håndfuld af teknologiselskaber nu udgør omtrent en fjerdedel af markedsværdien i hele S&P 500-indekset - verdens vigtigste indikator for stemningen på aktiemarkedet.

Jo, FAANG har gået sin sejrsgang i de senere år. Men deres udvikling i forhold til resten af markedet blegner nærmest i sammenligning med den kinesiske udgave af FAANG, der går under navnet ATM.

Med Wall Streets vanlige sans for slagfærdige forkortelser vækker det natirligvis associationer til det engelske udtryk for en kontanthæveautomat, Automatic Teller Machine. Men på Shanghai-børsen er ATM kort for Alibaba, Tencent og Meituan Dianping. Alene disse tre aktier udgør efter et vildt kursridt i 2020 nu mere end 38 procent af MSCI China indekset. Det skriver nyhedstjenesten Bloomberg.

Alibaba bliver ofte sammenlignet med Amazon, mens Tencent efterhånden ligner et multinationalt teknologikonglemerat med fangarme i snart set alle afkroge af det moderne digitale liv. Mindre kendt er nok Meituan Dianping, der er en app-baseret e-handelsplatform primært med fokus på fødevarer fra både restauranter og detailforretning. Særligt Meituan er trukket fra med en stigning på 160 procent.

Grafikken er lavet via Flourish Studio. I videoen ses udviklingen i markedsværdien pro anno hos FAANG-selskaberne.

Indeksfonde, der passivt følger det kinesiske aktiemarked får altså en portefølje, hvor 38 procent af værdien udgøres af disse ATM-aktier.

Læs også: 8 mulige vinder-aktier: Dette overser den dovne hjerne

Læs også: Udenlandske investorer genvinder troen på Danske Bank - kursen kan fordobles