Her er dagens vigtigste nyheder fra de danske finansmedier.

Laveste niveau siden januar: Sådan har Novo-aktien klaret sig i år

Novo Nordisk-aktien lukkede i et fald på 1,8 pct. mandag, og dermed befinder aktiekursen sig lige nu på det laveste lukkeniveau siden januar.

Det skriver Marketwire, som blandt andet fremhæver en nedjusteret anbefaling på aktien fra det østrigske finanshus Erste Group.

»Der er lige nu flaskehalse i forsyningskæden, og det tager lang tid at få de nødvendige produktionsudvidelser på plads,« lyder det ifølge nyhedsbureaet fra analytiker Hans Engel, der nu har en 'hold'-anbefaling mod før 'køb'.

Læs mere her

Chefstrateg ser tre scenarier: 'Vi står ved en skillevej'

Det er tæt. Rigtig tæt.

Det amerikanske præsidentvalfg ser ud til at skulle afgøres på målfoto, men hvilken betydning har de forskellige udfald af valget for markedet? Det har Euroinvestor spurgt Saxo Banks chefstrateg, Peter Garnry, om.

Han ser tre scenarier for sig. To af dem er de mest sandsynlige, mens det sidste er lidt af en joker.

Men lad os først lige kridte banen op først. 

Læs mere her

Nordnet lancerer nyt pensionsprodukt

Investeringsplatformen Nordnet lancerer i dag et nyt pensionsprodukt – livsvarig pension – som giver kunderne frihed til at investere deres pension præcis, som de ønsker, samtidig med at de er sikret månedlige udbetalinger fra pensionstidspunktet og resten af livet.

»Mange ønsker at indbetale til en livrente, når du har indbetalt op til loftet på en ratepension. Og livrenteproduktet manglede hos Nordnet,« siger Liselotte Milting, der er branch manager for den danske livsforsikringsforretning hos den populære handelsplatform, og som står i spidsen for den nye satsning.

Læs mere her

Markedstendenser

Futures for det tyske DAX-indeks indikerer mandag morgen en åbning med en stigning på 0,19 pct.

Tirsdag byder på stribevis af regnskaber samt forbrugertillidstal og antallet af ledige stillinger på jobmarkedet i USA. 

Dagens tal og begivenheder

  • Boligpriser - USA

  • Forbrugertillid - USA