Titusinder af private investorer væltede ind på aktiemarkedet efter de kraftige corona-kursfald i foråret 2020.
Strategen Julian Emanuel fra børshuset BTIG forudså ifølge Bloomberg News, at det ville ske. Nu har han et nyt bud på, hvad der er i vente. Udmeldingen kommer efter, at en flodbølge af kursfald skyllede indover verdens børsmarkeder mandag.
Julian Emanuel forudser, at privatinvestorer og deres vedholdende på aktiemarkedet står over for at blive testet i et marked med faldende aktiekurser.
»Testen er i vores optik i gang,« påpeger Julian Emanuel og forklarer, at »i den forstand, at Fed (den amerikanske centralbank, red.) er mere høgeagtig, eller at renterne fortsætter med at stige, kan der snart komme en prøvelse for privatinvestores vedholdenhed.«
Læs også: 3 aktier til de næste 10 år: 'De burde være i enhver portefølje'
Julian Emanuel påpeger, at aktiedyk – såkaldte korrektioner – på 10-20 procent ikke er unormalt i et bull-marked. Netop sådan et dyk kan meget vel være på vej, mener han. Faldende aktiekurser vil danne en opsigtsvækkende kulisse for private investorer, der nærmest kun har oplevet massive kursstigninger siden corona-kursfaldene stoppede i midten af marts 2020.
»Vi tror, at privatinvestorerne vil træde til og købe op, men nu må vi vente og se,« forklarer Julian Emanuel.
Læs også: Nordnet efter kraftige kursfald: Det bør du gøre nu
Mandag faldt aktiemarkedet tilbage, men det er ifølge Danske Banks investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersen endnu for tidligt samle op i de aktier, som dykkede. Det skal ses i lyset af, at udviklingen omkring den kinesiske ejendomskæmpe Evergrande endnu ikke har udspillet sig fuldt ud, at der er usikkerhed omkring centralbankernes fremtidige pengepolitik samt fortsat spredning af coronavirus.