Efter flere års udvikling er softwareudvikleren Lars Pehrsson fra selskabet Softcapital nu klar til at etablere en ny investeringsfond baseret på algoritmer og kunstig intelligens.
Målet er at levere en relativ billig fond, der kan udnytte data, algoritmer og kunstig intelligens til at slå markedet.
Teknologien har han selv udviklet sammen med to programmører, og hvis alt går som håbet, bliver fonden snart tilgængelig for private investorer.
Systemet kan udvælge aktier og generere en portefølje, komme med handelsforslag og automatisk komme med forslag til rebalancering, så fonden har den »optimale sammensætning«.
»Først finder systemet den optimale portefølje målt på forholdet mellem risiko og afkast, så sørger det for at holde den sådan,« fortæller Lars Pehrsson, der er direktør i Soft Capital, da Euroinvestor møder ham på kontoret i Gothersgade i København.
Han mener, at en af fordelene ved fonden bliver, at den netop baserer sig på rå data og derfor ikke har nogen »kærlighed til specifikke aktier«. Derfor tror han også, at fonden med »meget meget« stor sandsynlighed vil slå markedet over tid. Men det vender vi tilbage til.
Læs også: Sådan er det gået fonde med danske aktier som fokus
For selvom fonden hovedsageligt baserer sig på algoritmer, massevis af data og kunstig intelligens, vil der stadig være en form for menneskelig indblanding. Der skal nemlig en person til at trykke på knappen, når handlerne skal gennemføres.
Det skal sikre mod fejl, der kan opstå, hvis algoritmen har modtaget dårlige data.
Til en start bliver der lanceret en fond ved navn Robofunds Skandi, der skal bestå af mellem 20-30 skandinaviske aktier. Planen er at lancere den henover sommeren, og tegningsperioden er begyndt 15. juni.
Læs også: Direktør: Derfor kan aktiernes optur være holdbar
Lars Pehrsson har været aktiv på og fulgt finansmarkederne i mere end 30 år, fortæller han. Her har han særligt beskæftiget sig med softwareudvikling indenfor finanssektoren.
Han har blandt andet udviklet softwareprogrammet 'Falcon børsanalyser', som han solgte til Reuters. Siden har han også udviklet andre softwareløsninger til finanssektoren – blandt andet indenfor risk management segmentet.
Det seneste produkt fik han solgt til den nordiske kapitalfond 'Nordic Capital', og det indbragte ham et »etcifret millionbeløb i den høje ende«, som han blandt andet har brugt på opbygningen af Soft Capital og den nye fond. Han estimerer, at der er blevet investeret fire millioner i opbygningen af fonden og systemet.
Ideen til det hele fik han tilbage i 2011, da han blandt andet læste nogle forskningsprojekter om rebalancering af porteføljer:
Men Lars Pehrsson er ikke den eneste der kan se en ide i effektiv rebalancering. Også aktiechef i HC Andersen Capital og erfaren investor Michael Friis Jørgensen, kan se en potentiel gevinst ved at bruge et værktøj eller en fond, der har et stort fokus på at rebalancere porteføljen.
Særligt hvis værktøjet er udviklet på en måde, så rebalanceringen tager hensyn til enkelte aktiers risiko og afkast, samtidig med, at der tages højde for en samlet portefølje, vurderer han:
»Tager den aktive valg på risiko versus afkastmuligheder for de enkelte aktier, så har han jo bygget noget, der er lidt specielt. Men så skal man jo også forstå, at det kan være lidt af en 'black-box' og at man skal have noget indsigt i, hvordan den er bygget,« siger Michael Friis Jørgensen, der dog kommer med en advarsel.
Hvis man som investor overvejer at investere i sådan et koncept kræver det, at man har stor tiltro til personerne og teknologien bagved, understreger han. Det kan være svært for private investorer at gennemskue, hvad systemet træffer beslutninger og laver betragtninger ud fra, påpeger han:
»Man skal passe på, når der er nogen, der siger, at de har bygget det smarteste af det smarte. Specielt hvis det er et lille hold af mennesker, der har lavet det selv, fremfor en bank med op mod flere hundrede medarbejdere, der sidder og arbejder med det hver eneste dag,« siger Michael Friis Jørgensen.
Læs også: Milliardforvalter med forudsigelse: Vi er på vej tilbage til 2021
Lars Pehrsson fortæller, at systemet fungerer sådan, at der 'bygges' en portefølje ud fra en række input, som holdet bag Soft Capital kan vælge.
Det kan være, hvor høj en risikoprofil man har, hvilke sektorer af aktier porteføljen skal have med, tidshorisont, andelen af midler, der skal være investerede, tidshorisont osv.
Derefter finder systemet en »optimal« portefølje, som systemet så automatisk overvåger, i forhold til hvornår den skal rebalanceres. På den måde kan porteføljen ifølge Lars Pehrsson altid have det optimale forhold mellem risiko og forventet afkast. Og det er denne del af systemet, der bygger på kunstig intelligens og algoritmer, som Lars Pehrsson og hans hold står bag.
Ved hjælp af dette system bliver meget af det menneskelige arbejde i en investeringsfond sparet væk, fortæller Lars Pehrsson. Alligevel vil den første fond have en ÅOP på 1,2 pct. – noget højere end det man typisk ser i en passiv fond.
»Jamen det er heller ikke en passiv fond,« siger Lars Pehrsson.
Nej, men hvad er så fordelen ved det her, fremfor en passiv fond?
»Det er afkastet. Det vil være bedre. Det kan jeg jo ikke love, for det må man ikke ifølge loven. Og jeg kommer ikke til at sige, at vi laver 30 pct. om året. Men sandsynligheden for, at vi kommer til at slå markedet er meget, meget stor,« siger Lars Pehrsson.
Hvad bygger I det på, og hvorfor tror I på det?
»Fordi vi har testet det igennem to år. Vi har lavet 2-3000 tests, også med investerede penge. Vi har 8176 handelsnotaer i mailboksen. Det har været den eneste måde for os at tjekke, at der ikke har været fejl i vores beregninger.«
Hvordan er det så gået med jeres investeringer?
»Det er gået rigtig godt. Især i 2020 og 2021. Vores egenkapitalforrentning har ligget mellem 21-30 pct. de seneste regnskabsår, og det er hovedsageligt værdipapirer. Vi er jo et udviklingsselskab, så de eneste udgifter har været løn til mig og programmørerne og husleje. Så vi har investeret max for egenkapitalen,« siger Lars Pehrsson.
Han fortæller videre, at selskabet endnu ikke har lavet regnskab for 2022, men han forventer at egenkapitalforrentningen, der altså ifølge direktøren hovedsageligt bygger på investeringer i værdipapirer, lander på 14 pct. for året.
Fonden skal lanceres som en såkaldt Alternative Investment Fund (AIF), der henvender sig til professionelle og semiprofessionelle investorer, og vil i første omgang have et minimumsindskud på 750.000 kr.
På sigt vil Lars Pehrsson dog også gerne lave en UCITS-fond, som er mere tilgængelig for private investorer – blandt andet fordi de har et meget lavere indskudskrav. Derudover ønsker han at sælge eller lease systemet til pensionskasser og formueforvaltere i som en slags white-label ordning, fortæller han.
Læs også: Maj bød på et »overraskende« boligsalg
Læs også: Chefstrateg: Alternativet til aktier er blevet mere attraktivt