Henter kommentarer

Handelsbanken: Sælg Novo Nordisk-aktien


Handelsbanken anbefaler at sælge aktierne i det store danske medicinalselskab Novo Nordisk.

Banken ser fortsat langsigtet potentiale i aktien, men ifølge banken er der en øget risiko for kurspres på kort sigt. Derfor anbefaler Handelsbanken nu at sælge aktien. Bankens treårige kursmål for aktien ligger på 995 kr. Torsdag havde Novo Nordisk en kurs på 843 kr., da børshandlen lukkede.

»Som følge af et mindre overbevisende risiko/afkast-forhold på kort sigt grundet konkurrencen fra AMG 133, der er et fedmemiddel udviklet af amerikanske Amgen, sænkede vi tidligere på måneden vores kortsigtede anbefaling af Novo Nordisk til Sælg,« skriver Handelsbanken i et notat.

Læs også: Spår disse aktier stort potentiale – ser mulighed for betydelige gevinster

Den øgede konkurrence kan ende med at presse kursen, ifølge Handelsbanken.

»Som en konsekvens af ovenstående er det vigtigt at påpege, på trods af det tidlige stadie som AMG 113 befinder sig på, at Novo nu står over for en stor forhindring på fedmemarkedet, særligt taget i betragtning af, at 64 pct. af det forventede salg i 2027 vil stamme fra Semaglutid, som AMG 133 potentielt vil konkurrere mod. Vi har set flere eksempler, heriblandt Alexion og Sobi, hvor selskaber med en høj molekylær koncentration, såsom Novo Nordisk, har oplevet kurspres grundet multipel sammentrækning, når der er opstået konkurrencestøj,« skriver Handelsbanken.

På trods af det seneste år har budt på kursfald på markederne, er kursen på Novo Nordisk-aktien steget med 17,1 pct. det seneste år.

Læs også: Lau Svenssen: 'Jeg kan komme i klemme'

Læs også: En særlig trend breder sig blandt danskerne for at få råd til at betale regningerne