Henter kommentarer

En særlig trend breder sig blandt danskerne for at få råd til at betale regningerne


Flere danskere tænker i alternative baner for tiden for at få enderne til at mødes i den pressede økonomi.

Det har man blandt andet erfaret hos landets guldsmede, skriver Finans.

I løbet af de seneste fem måneder har butikker tilhørende Guldsmedekæden Aveny fået indleveret 34 pct. mere guld fra privatpersoner end i årets første fem måneder.

»Vi så en tilsvarende tendens under finanskrisen, hvor guldsmedenes opkøb af ædelmetaller fra danskerne steg markant. Derfor forventer vi også, at flere vil søge at omsætte deres guld, i takt med at det økonomiske pres stiger,« fortæller Trine Thorning, der er direktør for Guldsmedebranchen i Danmark i en pressemeddelelse, til Finans.

Danskerne er opmærksomme på at spare, og dermed har inflation og høje priser på blandt andet benzin og fødevarer givet genbrugstrenden vind i sejlene, forklarer Sebastian Zenker, der er professor i afsætningsøkonomi på Copenhagen Business School.

Læs også: Overraskende renteudvikling rammer særlig gruppe boligejere

Inflationen har også ramt historisk høje niveauer den seneste tid.

I oktober ramte inflationen 10,1 pct., ifølge tal fra Danmarks Statistik, hvilket er den højeste inflation i 40 år.

»Energipriserne er i høj grad med til at definere retningen, og en kold vinter kombineret med en ringe energiproduktion er et risikoscenarie, hvor energipriserne igen vil skyde i vejret,« fortæller Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank om tallene.

Læs også: Milliardforvalter om smertefuldt aktieår: Du skal være forberedt på kraftige stigninger

Læs også: Spår disse aktier stort potentiale – ser mulighed for betydelige gevinster