Om få uger får hundredtusindvis af danskere penge tilbage i skat, men er du en af dem, der skal betale penge tilbage, så er det en god idé at få det gjort nu.
Budskabet kommer fra PFAs privatøkonom,Camilla Schjølin Poulsen. Hun har nemlig regnet på, hvad det koster at udskyde betalingen af sin restskat.
Inden man staks overfører sine sparepenge til Skattestyrelsen, bør man dog sikre sig, at man ikke har snydt sig selv for fradrag.
»Her bør man især kigge på kørselsfradrag og servicefradrag. Hvis tallet stadig er negativt, så er mit bedste råd at få gælden ud af verden hurtigst muligt – dog med én enkelt undtagelse,« siger hun.
Læs også: Hvilket boliglån skal man vælge lige nu? Her er den erfarne chefanalytikers råd
Når der er styr på det, ja så bør man altså få sin gæld ud af verden – hellere i dag end i morgen.
»Det kan som udgangspunkt betale sig at betale til Skat med det samme, fordi renten i år ligger på 5,3 pct. og ikke kan trækkes fra i skat,« siger privatøkonom og tilføjer, at det svarer til en lånerente i banken på 8 pct.
Betaler man ikke inden 1. juli i år, kommer der en ny rente på 7,3 pct. svarende til en bankrente på cirka 11 pct.
»Medmindre du er helt blanket af eller er nødt til at indfri skattegælden ved at trække på en kassekredit i banken, hvor renten overstiger 11 pct., så er det klogt at skynde sig at få betalt sin gæld,« lyder rådet fra råder Camilla Schjølin Poulsen.
Læs også: Storbank advarer: Sælg disse amerikanske industrigiganter nu
Står man eksempelvis med en restskat på 30.000 kr., vil der løbe renter på for 460 kr. indtil midten af april.
Når betalingsfristen er ved at udløbe, 1. juli., vil beløbet være vokset til 790 kr., og venter man med at betale til den 2. juli, skal man af med 1.400 kr. mere end dagen forinden – i alt 2.190 kr.
Har man en restskat på maksimalt 24.786 kr. den 2. juli, vil beløbet blive skubbet til næste år og indregnet i skatten for skatteåret 2026.
Hvis din restskat overstiger 24.786 kr., bliver det overskydende beløb delt op i tre rater, der skal betales i august, september og oktober 2025.
Lyt til den seneste episode af podcasten Millionærklubben her:
Læs også: Milliardforvalter advarer: Magnificent Seven-aktierne særligt sårbare i giftig toldkrig
Læs også: Professionel investor reagerer på massiv uro på markederne: 'Det er helt vildt'
Find nålen i høstakken - sådan vælger du blandt verdens tusindvis af aktier
Det er ikke varer, der mangler på hylderne, når man skal investere, men hvordan finder man ud af, hvilke aktier det overhovedet er værd at investere i? Millionærklubben byder torsdag 24. april indenfor til et Eksklusiv-arrangement, hvor du kan blive klogere på kunsten at vælge aktier - eller “stock picking”, som det også kaldes i finansverdenen. Hør, hvordan man finder interessante investeringsmuligheder og bliv klogere på alle de små fif og fornemmelser, der ud over selve analysearbejdet ligger bag investeringsbeslutningen hos en række professionelle investorer.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lars Persson, investeringsrådgiver og teknisk analytiker hos Aktierådet,
Thorleif Jackson, CEO og porteføljeforvalter hos Jackson Familieinvest,
og Kurt Kara, aktiechef og valueinvestor hos Maj Invest.
I løbet af aftenen byder vi også på et glas vin, øl eller sodavand og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer.
Køb dine billetter her: https://euroinvestor.ticketbutler.io/da/e/millionrklubben-eksklusiv-find-naalen-i-hoestakken/


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner