Det går ikke bare stærkt for kursen i Arm Holding. Det går meget stærkt.
Arm Holding, der holder til i Storbritannien og laver mikrochip, skød torsdag mod månen og bragede i vejret med hele 48 pct.
Opturen skete i kølvandet på et regnskab fra chipkæmpen, og himmelstigningen fik Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, til at spærre øjnene op:
»Av min Arm for en udvikling,« bemærker han om selskabet, der nu er steget 100 pct. siden børsnoteringen i 2023.
Læs også: Kendt investor har udslettet milliarder
Arm Holdings præsenterede torsdag regnskabtal, der var bedre end ventet. Og en udtalelse fra ledelsen om, at AI »kun lige er begyndt« har ifølge Per Hansen været med til at skubbe aktiekursen op.
Selvom opturen er godt nyt for investorer i Arm Holdings, så rækker perspektiverne ud over det.
For mikrochips er kommet i søgelyset ovenpå snakken om kunstig intelligens, AI, men den amerikanske kæmpe Nvidia har stjålet meget af opmærksomheden på den front.
De gode takter fra Arm vidner dog om, at »inden for chips er der mere end kun Nvidia«, mener Per Hansen:
»Vækst er ikke kun for aktier, teknologi og amerikansk noterede selskaber. Det er forskellen!«
Arm blev børsnoteret i 14. september sidste år, da japanske SoftBank slap tøjlerne delvist og sendte kæmpen, der holder til i Cambridge, på børsen.
Du kan blive klogere på mikrochip-industrien og dens store aktier i dette afsnit af Millionærklubben:
Læs også: Aktieveteran advarer mod brutal nedtur
Læs også: Mareridtet ulmer igen: Investorer satser på fald i særlige aktier
