Streamingtjenesten CNN+ er en af CNNs største satsninger nogensinde, men nu lukker tjenesten efter at have eksisteret i mindre end en måned.

Det oplyser nyhedsgigantens erhvervsafdeling, CNN Business.

Beslutningen bliver taget, efter at CNNs moderselskab, WarnerMedia, har fusioneret med Discovery tidligere på måneden.

Læs også: Amerikanske streamingkæmper brager op på fusionsnyhed

Moderselskabet, der er børsnoteret og hedder Warner Bros. Discovery, oplyser, at alle CNN+ kunder vil få tilbagemeldt nogle af de penge, de har givet for tjenesten.

CNNs streamingchef, J.B. Perrette, forklarer, at de vil »drive fremtidige investeringer i stor journalistik og historiefortælling«.

Lukningen kommer i kølvandet på svære tider i streamingverdenen. Netflix fremlagde tidligere på ugen et regnskab, der viste, at de for første gang i ti år har mistet betalende kunder – og inden de første seks måneder af dette år er gået, forventer giganten, at 2 millioner kunder forlader dem.

Læs også: Dansk forvalter skrotter Netflix efter brutal nedtur

Læs også: Musk graver i lommerne: Hævder at have fundet pengene