Henter kommentarer

Dansk forvalter skrotter Netflix efter brutal nedtur


Netflix-aktien faldt som en sten onsdag med 35 pct., efter et nyt regnskab fra streaminggiganten afslørede at brugervæksten landede 2,7 mio. lavere end ventet og at fremgangen for første gang i mere end et årti gik tilbage.

Det har givet Nina Movin, der er administrerende direktør i Otto Mønsteds Fond, hvor hun forvalter mere end 900 mio. kr., panderynker, skriver Børsen.

For mere end et år siden solgte hun alle sine Netflix-aktier, men har i løbet af 2022 købt en lille portion mere.

»Det var tanken at købe en flig og bygge positionen videre op over tid. Men det kommer jeg ikke til, det er der ingen grund til efter dette regnskab,« fortæller hun til mediet og tilføjer, at hun alligevel beholder sin nuværende aktier i selskabet.

Læs også: Verdens største krypto-platform fryser russere ude

Netflix-aktien fortsatte med at falde i torsdagens handel og lukkede 3,5 pct. lavere. Alene siden årsskiftet er aktien bakket mere end 63 pct.

Netflix er ikke den eneste vækstaktie, der på det seneste er styrtet mod jorden. Også vækstselskaberne Zoom, Shopify, Roblox, Teladoc er braget ned med mellem 70 pct. og 80 pct., lød det torsdag fra investeringsøkonom i Nordnet, Per Hansen. Læs mere her.

Læs også: Amerikansk centralbankchef: Så meget kan renten blive hævet

Læs også: Chefanalytiker advarer om glemt regel: Kan ramme boligejere i store byer