Henter kommentarer

Himmelstormere i brutal nedtur: 'Investorerne flygter'


En lang række himmelstormere er styrtet mod jorden igen.

Det påpeger Nordnets investeringsøkonom Per Hansen i slipstrømmen på, at streaminggiganten Netflix onsdag faldt hele 35 pct. En børsnedtur på 70-80 pct. fra de højeste aktietinder er ikke længere et særsyn. Det gælder for selskaber som eksempelvis Zoom, Shopify, Roblox, Teladoc, bemærker han.

»Der er en god sandsynlighed eller risiko for, at vækstboblen er endelig punkteret med undtagelse for en lille udvalgt skare, som fortsætter med at levere gode og imponerende resultater,« lyder det fra Per Hansen.

Læs også: Professionel investor om massive kursfald: 'Der er sprunget en boble'

Det sidste gælder ifølge ham selskaber som Amazon, Alphabet, Apple, Microsoft, Nvidia, Tesla.

Det er i den sammenhæng ikke ubetydeligt, at elbilproducenten Tesla onsdag leverede et godt regnskab med efterfølgende kursstigning. Det var med til at sikre den gode stemning blandt investorerne.

»Hvis Tesla havde skuffet på indtjeningen, kunne det have forstærket nervøsiteten efter Netflix’ skuffende tal,« mener investeringsøkonomen, der tilføjer:

»I mere end 10 år har investorerne, indtil videre, forgæves ledt efter den gode årsag og den udslagsgivende årsag til at overgangen fra vækst- til valueaktier skulle være ”nu”. Hvis man ser udenfor de allerstørste selskaber, kom det tidspunkt i 1. kvartal 2022.«

Læs også: Storbank sælger ud af aktierne - 'fremtiden er blevet mere usikker og mørk'

Der er nemlig sket en ændring blandt investorerne.

»Forudsætning for, at det skulle blive til virkelighed, er, at investorerne var klar til det. Det er de blevet nu som konsekvens af det, som rentestigningerne har forårsaget: Investorerne flygter ud af de tidligere højdespringere. Likviditeten er på vej ud og konsekvensen er ikke kun lavere, men meget lavere aktiekurser,« forklarer Per Hansen.

Læs også: Privatinvestor er helt sikker: Aktien skal over 500

Læs også: Milliardforvalter om kendt dansk aktie: Den er vildt undervurderet