Henter kommentarer

Storbank sælger ud af aktierne - 'fremtiden er blevet mere usikker og mørk'


Usikkerhed får nu Nordea til at sælge ud af sine aktier.

Det sker, efter storbanken tidligere på året sørgede for at købe godt op i aktiemarkedet efter de kraftige kursfald. Det skriver Børsen.

»Vi har fået et pænt merafkast på vores dobbelte overvægt af aktier relativt til obligationer. Men vi må bare erkende, at fremtiden er blevet mere usikker og mørk med krigen i Ukraine og dens afledte effekter på inflationen og centralbankpolitikken. Det betyder, at vi reducerer vores risiko en lille smule og tager mere forsigtige skridt,« siger seniorstrateg Simon Kristiansen til Børsen.

Læs også: Nordnet advarer mod det, der venter forude

Nordea er ikke den eneste, der ser mere pessimistisk på udviklingen. Amerikanske aktier har i den forgangne uge oplevet den største ugentlige strøm af penge ud af markedet i år. Det skriver Bloomberg News.

Det er især frygten for en recession, der får investorer til at sælge ud af de amerikanske værdipapirer, lyder forklaringen fra strategerne hos Bank of America.

Læs også: Privatinvestor er helt sikker: Aktien skal over 500

Læs også: Milliardforvalter om kendt dansk aktie: Den er vildt undervurderet