Peloton, som producerer fitnessmaskiner og samtidig tilbyder sine produkter i abonnementsordninger, har efter pandemiens store fremgang den senere tid været ramt af flere udfordringer, og derfor søger koncernen nu frisk kapital.

Det skriver The Wall Street Journal på baggrund af unavngivne kilder.

Peloton var en af de højest flyvende aktier under pandemiens første nedlukninger. Selskabet var ligeledes i vælten efter et afsnit af tv-serien »Sex and the City«, hvor en af hovedaktørerne dør på en Peloton-træningsmaskine af hjertestop.

Peloton afsøger ifølge oplysningerne markedet for investorer, der vil skyde midler ind i selskabet svarende til et minoritetsejerskab på 15-20 pct.

Læs også: Danske pensionsselskaber sælger ud: Det er ikke der fremtidens afkast ligger

Kapitalindsprøjtningen skal styrke det finansielle beredskab, mens Peloton forsøger at gennemføre en turnaround, ligesom det vil blive set som en tillidserklæring, hvis midlerne kommer fra en anerkendt kapitalfond eller et af de store teknologiselskaber, eksempelvis Amazon, som tidligere har flirtet med tanken om at overtage Peloton.

Peloton, der har været ramt af flere udfordringer med produktfejl, toppede under pandemien med en markedsværdi omkring 50 mia. dollar, da folk isoleret i deres hjem i stor stil købte selskabets træningsmaskiner. Sidenhen er væksten aftaget markant, og koncernen har nu en værdi under 6 mia. dollar.

I februar skiftede Peloton sin topchef ud, og selskabet annoncerede afskedigelser af op mod 2800 ansatte.

Læs også: Ekspert udpeger de bedste aktier i en recession: 'Det er virkelig en vinder'

Læs også: Amerikanske aktier i giftige fald - det kan forklare nedturen

.\˙ MarketWire