Henter kommentarer

Investeringchef: Derfor skal du være spredt


Tirsdag kom det frem, at det danske børseventyr Waturu har bortvist dets finansdirektør

Det skyldes angiveligt, at der er fundet 'uregelmæssigheder', der kan føre til en politianmeldelse, oplyser det danske greentech-selskab i en fondsbørsmeddelelse. Tidligere har man set, at aktierne har fået en hård medfart, hvis et selskab er blevet ramt af en møgsag.

Hos kapitalforvalteren Formue og Investeringspleje understreger man vigtigheden af, at du som investor har flere forskellige selskaber i porteføljen, så dine penge ikke er placeret i ét eller ganske få selskaber. Det øger nemlig den selskabsspecifikke risiko, hvis et selskab skulle blive ramt af en skandale, forklarer investeringchef Johnny Madsen, som understreger, at han udtaler sig generelt.

I videoen ovenfor ses, hvordan den årlige omsætning for selskaberne i First North Denmark GI-indekset har udviklet sig. Grafikken er lavet via Flourish Studio.

»Der kan altid komme noget ind fra højre, som kan ramme et selskab, og derfor er det vigtigt at have en portefølje af selskaber, så man minimere risikoen for det enkelte selskabet.  Man kan være uheldig, hvis et selskab bliver ramt af svindel eller et hacker-angreb, og det er den risiko, man forsøger at minimere ved at have en portefølje af selskaber,« udtaler han.

Det sker med henvisning til de store danske selskaber høreapperatselskabet Demant og rederigiganten Mærsk, der begge har været udsat for hackerangreb.

Sponseret indhold: Invester i viden og sæt fart på din indtjening

Som privatinvestor kan man bruge en tommelfinger-regel om at have 10 af de største danske selskaber i porteføljen, som man så kan supplere med investeringsforeninger, der har en global portefølje, lyder det fra  Formue og Investeringspleje, der selv prioriterer kvalitetsselskaber.

»Det gælder om at sørge for, at de 10-15 selskaber ikke er inde for samme branchen, men at man har en vis spredning. Der er ikke tale om spredning, hvis dine 10-15 danske aktier er forskellige danske banker,« udtaler Johnny Madsen.

Han fremhæver også vigtigheden af løbende at rebalancere porteføljen i tilfælde af, at man har haft kraftige stigninger i en eller få aktier. Man bør ifølge investeringschefen huske på at spørge sig selv 'Hvis man skulle starte med at investere i dag, om man så ville starte med samme vægtning, som man har nu.

Læs også: Amerikansk storbank udpeger vinderaktierne hvis Biden vinder

Læs også: 10 spændende aktier til valueinvestoren