Flere år med kursstigninger.
Det er hvad, der venter forude, hvis investeringsbanken SEB har ret i sin forudsigelse. Det skriver Børsen.
På den anden side af recessionen venter en periode med høj strukturel vækst, der er drevet frem af massive investeringer i den grønne omstilling, infrastruktur og militær, vurderer bankens chefstrateg Thomas Thygesen.
Læs også: Sender ny telefon på gaden i Danmark - 'Vi har tydeligt kunnet mærke appetitten'
»Vi står i en usædvanlig krise, hvor vi har haft store problemer med energiforsyningen i både Europa og Asien. Vi har også en ny geopolitisk situation, der kalder på store militære udgifter. Og vi har problemer med forsyningskæder over hele verden, der kræver større investeringer. Alt det her tyder på, at så snart økonomien åbner døren for vækst, så er der en helt anden politisk motivation for at støtte efterspørgslen, end der har været i de sidste 30 år,« siger han til Børsen.
Læs også: Advarer mod stor trussel mod dansk økonomi
Som Euroinvestor tidligere har beskrevet, så er investeringsbanken ikke den eneste, der mener, at vi kan være tættere på en vending i markedet, end mange tror.
Et lignende synspunkt finder man blandt andre hos den danske formueforvalter Maj Invest. Her er vurderingen, ifølge Finans, at vi er tættere på en bund i aktiemarkedet. De brede kursfald stopper ifølge Maj Invests administrerende direktør, Jeppe Christiansen, når inflationen topper. Når det sker, så topper renterne også, og så vil kursfaldene stoppe, lyder det.
»Jeg tror, det sker i år, men om det er nu eller senere … Det kan godt være, vi får et tryk mere ned på aktierne, men jeg tror, vi er tæt på bunden nu for aktierne og tæt på toppen på renterne,« udtaler han til Finans.
Læs også: Han droppede jobræset - her er 4 overraskende ting, han lærte
Se listen: Her er dine store strømsyndere i hjemmet
