Henter kommentarer

Han droppede jobræset - her er 4 overraskende ting, han lærte


32-årige Loui Lam har ikke længere et fuldtidsjob.

Det skrottede han i vinters efter flere års målrettet stræben mod at opnå FIRE, financial indepence, retire early.

Det er en levemåde, hvor man spinker, sparer og investerer en stor del af sin løn for at kvitte sit job før den politisk fastsatte pensionsalder.

Siden Loui Lam sagde op og frem til nu, har han kigget indad og lært nogle ting, han ikke ligefrem havde regnet med.

Læs også: Jesper og Lone gik tidligt på pension og udlevede drømmen: 'Nu synes vi, vi har alle muligheder i verden'

En af de erfaringer har blandt andet ført til, at han er tilbage på arbejdsmarkedet som selvstændig murer.

Så her kommer de fire største indsigter, som Loui Lam har gjort fået, efter han er gået FIRE.

1. Idealet er (lidt) arbejde
En af de stærkeste grundsøjler i FIRE-bevægelsen er, at man skal arbejde mindre eller decideret skrotte sit arbejde.

Men allerede få uger efter, at Loui Lam kvittede sit fuldtidsjob som bygningskonstruktør, erfarede han, at det er givende at være nyttig på et arbejde et par dage om ugen.

»Det er dejligt at dukke op et par dage om ugen og føle, at man har hjulpet nogen med noget. Det er omvendt ikke dejligt ikke at lave noget,« fortæller han.

Læs også: Se listen: Her er dine store strømsyndere i hjemmet

Han henviser i samme ombæring til studier, som viser, at det er mere stressende at stå udenfor arbejdsmarkedet, end at være beskæftiget.

I samme tråd tyder det også på, at der ikke skal mere end én arbejdsdag om ugen til for at undgå den slags stress, lyder det.

2. Der vil altid være bekymringer
Det er gået op for Loui Lam, at bekymringer hænger ved.

For selvom han sagde op i et fuldtidsjob, der bragte ham bekymringer – så hænger bekymringerne ved, omend de ændrer karakter.

»Det er ikke bekymringsfrit at gøre det, jeg har gjort. Jeg tror, at man skal droppe ideen om, at man kan opnå en eller anden form for tilværelse, hvor der absolut ingen bekymringer er,« fortæller Loui Lam.

32-årige Loui Lam investerede halvdelen af lønnen fra sit fuldstidsjob hver måned. Nu er han selvstændig murer Vis mere

Hans egne bekymringer går nu på, om der er job nok til at holde hjulene kørende som selvstændig murer hen over vinteren.

3. Et godt arbejdsliv er gode kolleger
Loui Lam savner at have kolleger omkring sig i arbejdstiden, og det har faktisk overrasket ham allermest, siden han sagde op.

»Jeg havde selvfølgelig leget med tanken om, at jeg ville mangle mine kolleger. Men jeg troede ikke, jeg ville blive påvirket af det,« forklarer han.

Loui Lams savn betyder, at han foretrækker arbejdsopgaver som selvstændig murer, hvor andre mennesker er involveret.

Læs også: Ikke set siden 2008: 'Vi er vidne til et uheld i slowmotion'

For det er rart at løfte i flok og skabe god energi sammen, siger han.

»Det kan være anderledes for andre, men jeg er kommet frem til, at et godt arbejdsliv handler om, at man har gode folk omkring sig,« forklarer Loui Lam.

4. Frihed er rar
Loui Lam sidste erfaring som selvstændig er, at det er utrolig rart at kunne herske enerådigt over sin arbejdstid.

»Jeg kan fuldstændigt selv bestemme, hvor meget jeg vil arbejde og hvilke opgaver, jeg vil tage. Den mulighed har du bare slet ikke, hvis du bliver ansat et eller andet sted,« lyder det.

Aktuelt stræber Loui Lam efter at arbejde mellem to og fire dage i ugen, fordi han har en otte måneders lang rejse på tegnebrættet til næste år, som der skal spares lidt op til.

Læs også: Se listen: Her er de 9 bedst betalte topchefer i Danmark

Ellers kunne han nøjes med en enkelt arbejdsdag ugentligt.

»Det passer mig også utrolig godt, at jeg ikke skal spørge nogen om lov eller have dårlig samvittighed over, at jeg holder otte måneder fri næste år. Jeg kan skrue op og ned, som jeg vil,« lyder det.

Euroinvestor har i en anden artikel skrevet mere om Loui Lams FIRE-rejse, hvilken du kan læse her.