Den populære aktie Kahoot, et norsk it- og spilfirma, fortsatte mandag sin nedtur efter flere dage med fald, og det kan blandt andet skyldes, at investorerne har været ramt af FOMO – altså fear of missing out.

Det skriver Finans, der har talt med investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet.

»Kursudviklingen opad sidste år kan være drevet af panik blandt investorerne for det begreb vi kalder fear of missing out, altså frygten for at ikke at komme med i en given aktie. Set i det perspektiv kan den nervøsitet, vi ser nu, måske siges at være naturlig,« siger Per Hansen til mediet.

Kahoot er ifølge Nationalbanken en af de mest populære udenlandske aktier i danskernes porteføljer. Mandag lukkede aktien med et fald på 7,45 pct., og aktien, der er vokset med rekordfart i løbet af det seneste år, har den seneste måned mistet pusten med mere end 25 pct.

Læs også: Hot børsfænomen er kommet til Danmark

Læs også: Kommentar: Hvordan håndterer man som gammel investor det høje danske kursniveau?