NB: Den følgende drøftelse er generel og kun relevant for personer (og deres arvinger) med store akkumulerede kursgevinster. Denne tilvækst vil ofte være oparbejdet over en længere årrække. Vi har her hjemme igennem mange år haft en særdeles positiv kursudvikling for aktier. Mange personer med stor aktieformue vil være tæt på eller have passeret tidspunktet for pensionering. Derfor bør man (efter min mening) før start på eventuelle systematiske omlægninger først drøfte disse forhold med de personer i familien, som vil blive påvirket økonomisk. Da der er tale om væsentlige og vidtrækkende beslutninger, som ikke kan ændres, bør man i passende omfang rådføre sig med eksempelvis en kvalificeret revisor.
Det er altid bedst at kunne fortsætte med at operere på sit eget lands børsmarked frem for at kaste sig ind som nybegynder blandt fremmede på langt større aktiebørser ude i verden. Derfor er der et incitament til at vende hver en sten i sin egen baghave for at lede efter glemte perler, før man til sidst må give op og dreje søgelanternen over mod andre og mere ukendte markeder. Man vil ofte være parat til at acceptere udsigt til et lidt lavere forventet afkast i sit hjemland for at opnå fordel ved at kunne føle sig mere sikker her end i udlandet angående den fremtidige kursudvikling. Hvor vidt udviklingen så vil gå i den retning er et åbent spørgsmål. Udfaldet af en investering i aktier er på forhånd ukendt.
Aktiekurser kan jo svinge voldsomt, og den nuværende All Time High situation bør man ikke opfatte som en sovepude og fribillet til en fortsat formidabel udvikling med store kursgevinster. Sådan er den situation ”bare” blevet, som vi er havnet i takket være et særdeles højt kursniveau for danske aktier. Tag imod det med tak – på Frederiksberg er der tilsvarende Bonanza med imponerende friværdi i boliger, men det er vel mere held end forstand og næppe udtryk for et afkast opnået efter nøje planlægning?
Som nævnt i en af mine foregående artikler mener jeg, at perspektivet i de næste par år for de danske aktiekurser (især C25 gruppen) er mere begrænset. Danmark må formodes at få svært ved at udvikle sig lige så godt som vore naboer, der består af den hårde og mest sikre kerne af Eurolande med Tyskland i spidsen. Vi er kommet (for) langt foran.
Det rejser derfor en række spørgsmål omkring ideen i at gennemføre store omlægninger, men desværre er der ingen klare svar herpå.
Bør man reducere sin indsats i de højt vurderede C25-papirer?
Hvis man er så heldig/dygtig at have oparbejdet en god samling af de danske guldvindere i C25 indekset skal man overveje, hvornår (fordelt over flere år frem?) og hvordan stikkene med store akkumulerede kursgevinster skal tages hjem. Salg vil udløse beskatning, som skærer 27/42 pct. af fortjenesten ved frie midler. Den lave sats gælder op til 56.500 kroner (2021), og beløbet er per person. Dermed reduceres det beløb, som kan bruges på geninvestering i andre aktier, hvor man satser på at få en forbedret mulighed for et højere fremtidigt afkast.
I praksis indebærer det en tilskyndelse til blot at holde fast i sin depotsammensætning og håbe på fordel af mekanismen: Let your winners run. Mange af os har jo netop oplevet en imponerende positiv kursudvikling med denne dynamik som maskinkraft.
Aktier kan opnå fantastisk høj værdi, når udviklingen først kommer ind på et godt spor og fortsætter opad med en pæn eller ligefrem høj vækstrate. Tiden vil så blive din ven og give momentum.
Læs også: Lau Svenssen: Sektorrotation kan give danske aktier baghjul
Samtidig fungerer skattesystemets regler som en ”enarmet tyveknægt”. Normalt vil kurstab på børsnoterede aktier kun kunne modregnes i anden positiv aktieindkomst (og dermed reelt: kursgevinster). Derfor bør man bestræbe sig på at opbygge en passende stor reserve af ikkerealiserede kursgevinster til at fungere som rygstød for andre og nye satsninger. Det giver ro og mod til nye, mere offensive investeringer. Strukturen fører altså generelt til udskydelse af salg – og det har faktisk være et held for mange af os, da denne sammenhæng endte med at gøre os til mere langsigtede investorer end vi selv ønskede.
Spørgsmålet er et såkaldt positivt problem, og der findes intet præcist svar – da det jo vil afhænge af den fremtidige kursudvikling på både de frasolgte aktier og de nye (mindre) tilkøb. En ny placering i aktier vil også blive beskattet til slut, men her vil salgsrokaden have ført til en ny og generelt højere anskaffelseskurs for den nye runde, da salget jo udgør en form for mellemtrin.
To situationer med behov for beslutning og planlægning
Der er dog to situationer med behov for operationelle vurderinger og beslutninger, som man ikke bare bør forholde sig fuldstændig passiv til ud fra håb om fortsat fremgang på samme måde, som det hidtil har vist sig at være blevet tilfældet.
For det første kan der opstå en så ekstrem høj børsværdi for et selskabs aktie, at man må ”hive i nødbremsen” og sælge ud, da man frygter risiko for et decideret dyk til et langt lavere kursniveau. Her er pointen dog i reglen, at der virkelig skal være tale om en ekstraordinær situation. Hvis aktien bare er blevet gevaldig højt prissat ”af sig selv” over lang tid, ja, så burde risikoen for en kollaps jo være til at leve med. Opturen i børsværdi er foregået under modstand fra mange sælgere, så den markedsværdi, som er opnået, er ikke udtryk for en tilfældighed. Kort sagt taler det for at beholde aktien.
Den anden situation handler om de personlige livsforhold og drejer sig om at anlægge en realistisk holdning til sit liv i den tredje alder efter pensionering. Her bør man overveje at begynde på høsten af de frugter, der hænger ude i drivhuset (aktiedepotet). Så kan man lave en form for Exit-plan for nedtrapning, hvor man eksempelvis hvert år sælger et passende beløb i forhold til behovet for penge og således at man holder kursavancen plus den øvrige aktieindkomst på et niveau, som ligger omkring grænsen for forhøjet skattesats af aktieindkomst (56.500 kroner per person i 2021). Hvis man har en meget stor kursreserve, kan man bare glæde sig over at have penge nok – og håbe på at blive meget gammel, så der bliver tid nok.
Hvis jeg skulle håndtere en sådan gunstig formuesituation, ville jeg lade depotet vokse videre. I virkeligheden handler det om at have likviditet nok til at kunne overføre mest muligt hvert år i form af afgiftsfri gaver til sine børn, svigerbørn og børnebørn for at nedbringe slutregningen i form af arveafgift (formelt kaldt boafgift; normal sats herfor er 15 pct.; bundgrænsen udgør 308.800 kr. pr. person før afgiftsberegning). Men man skal jo heller ikke ruinere sig selv og ende som King Lear. Det er vigtigt at bevare sin økonomiske integritet.
Derfor bør man afstemme forventningerne med sin nærmeste familie inden man påbegynder opgaven med den store ”indflyvning”. For mange danskere indgår værdien af deres ejerbolig dog med endnu større vægt i slutfasen af livet, og dette illikvide aktiv vejer ekstra tungt i disse år med høje friværdier. Det punkt skal man også håndtere bedst muligt (skift til en mindre bolig eller udlejningsbolig?), og her kan rådgivning for alvor være til gavn.
Læs også: Kommentar: Aktiemæssigt taler det for en massiv sektorrotation
Læs også: Kommentar: Moderne inflation er lusket
