Investorer dropper danske aktier: De er blevet for dyre

Regnskabssæsonen blandt C25-selskaberne er ved at have sin ende, og kun 38 pct. af de 24 danske eliteselskaber har oplevet en positiv kursreaktion på handelsdagen ved regnskabet.
Det skriver Børsen, der blandt andet har talt med seniorstrateg i Nordea, Simon Kristiansen, som mener, de danske aktier er blevet for dyre, og at investorernes forventninger er skruet for højt op.
»Problemet er, at der allerede forud for regnskaberne var så høje forventninger, at vi ikke har set en positiv kursreaktion. Selvfølgelig har der været nogle undtagelser, bl.a. Novo, men generelt var optimismen på forhånd indregnet i aktiekurserne. Hvis man skulle opnå et positivt aktieafkast, skulle man overraske endnu mere. Forventningerne var med andre ord skruet for højt op,« siger han til avisen.
Læs også: 4 grønne aktier: 'Det kan blive den næste Ørsted'
P/E-tallet bruges ofte til at prissætte selskaber. For ved at sammenligne bestemte selskabstal - f.eks. på salg og fortjeneste - i forhold til aktiekursen, kan du holde aktien op mod andre aktier inden for samme sektor.
Disse forholdstal - såkaldte ‘multipler’ - giver et fingerpeg om, hvorvidt en aktie er dyr eller billig. P/E står for Price-Earnings, og tallet angiver, hvor meget du betaler for en krones overskud efter skat, hvis du køber aktien. Jo højere P/E-tallet er, jo dyrere er aktien.
Læs også: Bavarian Nordic-finansdirektør: 'Vi må nok erkende, at vi blev overraskede'

Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner

