Henter kommentarer

Investorer i rundspørge: Stigende renter udgør større risiko end covid-19


Siden starten af året har der været fart på den tiårige amerikanske statsrente, og hurtigt stigende renter udgør nu en større risiko for verdens aktiemarked end covid-19.

Det svarer 220 porteføljeforvaltere i Bank of Americas seneste Global Fund Manager Survey, skriver Børsen.

»Jeg ser absolut hurtige rentestigninger som den største risikofaktor for markederne. Men hastigheden spiller en nøglerolle. Aktiemarkedet kan godt klare rentestigninger, men ser vi den tiårige amerikanske rente ramme 2 pct. i løbet af en måned, så tror jeg bestemt, at aktierne kan falde med op til 10 pct.,« siger en af de adspurgte i undersøgelsen, Jakob Vejlø, chefstrateg i Bankinvest, til avisen.

De seneste 12 måneder har porteføljeforvalterne peget på covid-19 som den største risiko for de finansielle markeder.

Læs også: Privatinvestor peger på 3 udvalgte aktier

Læs også: Kundeeksplosion giver flere ugers ventetid hos Nordnet