Henter kommentarer

Privatinvestor peger på 3 udvalgte aktier


Der gemmer sig et kurspotentiale i tre udvalgte aktier.

Det vurderer Jeppe Kirk Bonde, der er copy-trader hos investeringsplatformen eToro, i tirsdagens udgave af podcasten Millionærklubben. Jeppe Kirk Bonde har flere end 400.000 følgere på eToro, hvor der ifølge eToro er mere end 24.000 personer, der kopierer Jeppe Kirk Bondes handler. Det betyder i praksis, at de kopierer hans handler, når han køber en aktie.

»Når jeg køber noget, så er det med den forudsætning, at jeg mener, at det er mere værd, end markedet mener. Jeg forventer ikke, at jeg pludselig får ret om tre-fire måneder, men på lang, lang sigt,« forklarer Jeppe Kirk Bonde.

Han søger investeringsinspiration fra både sin omgangskreds, men også fra de oplevelser han gør sig. Da han på et tidspunkt var ude at rejse, bemærkede han, at mange drak drinken Aperol Spritz. Det fik ham til at se nærmere på selskabet, der sælger campari, der indgår i drinken. Det endte med, at han investerede og tjente penge på Davide Campari-aktien, fortæller han.

Jeppe Kirk Bonde  tager dog også udgangspunkt i de store trends, hvor han forsøger at finde de attraktive selskaber, efter at have analyseret selskaberne. Nedenfor peger han på tre aktier, som han ser et kurspotentiale i. Du kan klikke på de enkelte aktier og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal:

Aurubis, Den største kobberproducent i Europa og de største inden for genbrug af kobber i verden.

Aphria, der er et canadisk selskab inden for cannabis-industrien. Der er tale om et af de største selskaber i verden inden for medicinsk og rekreativ cannabis.

Nintendo, der er en verdens største udvikler af spilkonsoller og computerspil.

Der er samlet set penge for mere end 50 mio. dollar, som følger Jeppe Kirk Bonde. Siden 2013 har Jeppe præsteret et afkast på mere end 30 pct. i afkast årligt. I 2020 lavede Jeppe 37 pct. i afkast. oplyser investeringsplatformen. Jeppe Kirk Bonde investerer ifølge ham selv typisk i selskaber med en markedsværdi på omkring 1 mia. dollar svarende til 6,2 mia. kr.

Se også: 3 aktier til 2021: 'Forretningen er en pengemaskine'

Læs også: Danske Bank: Visse it-selskaber kan vinde på genåbningen