Henter kommentarer

3 aktier til 2021: 'Forretningen er en pengemaskine'


Hvilke aktier er værd at se nærmere på til 2021?

Det spørgsmål har Euroinvestor stillet Knut Gezelius, der er porteføljeforvalter hos den norske kapitalforvalter Skagen Fondene. Han står i spidsen for ‘SKAGEN Global’, hvor fokus ligger på specifikke aktier samt de underliggende virksomheder frem for brede tematiske investeringer. Der investeres i aktier af høj kvalitet, der samtidig er lavt prisfastsat.

»Vores tidshorisont strækker sig ud over bare 2021 – vi siger normalt mindst 3-5 år, fordi vi ser på det langsigtede potentiale i sagen, der ofte kræver flere år at blomstre i fuld flor,« fortæller Knut Gezelius.

Han peger her på tre cykliske aktier, som kapitalforvalteren satser på. Det drejer sig om aktien i Nasdaq-børsen, jernbaneselskabet Canadian Pacific samt betalingskortkæmpen Mastercard. De tre aktier har alle et vist element af cyklikalitet, bemærker porteføljeforvalter Knut Gezelius i en kommentar over for Euroinvestor.

Her ses togvogne fra Canadian Pacific. Vis mere

Den første aktier, som han fremhæver er en canadisk jjernbaneaktie Det drejer sig om Canadian Pacific (CP), der har været en del af det nordamerikanske landskab siden 1881. Selskabet betjener kunder gennem sit transkontinentale jernbanenet, der spænder over 20.000 kkm og Canadian Pacific fragter en lang række varer lige fra korn og tømmer til biler og kemikalier.

At flytte gods med jernbane er meget mere miljøvenligt end at gøre det med lastbil. Et tog med en enhed svarer til 300 lastbiler, fremhæver Knut Gezelius og fortsætter:

»Derudover har Canadian Pacific en stærk konkurrencefordel i forhold til sin forretningsmodel, da det praktisk talt er umuligt for en konkurrent at bygge et nyt sæt jernbanespor over det nordamerikanske kontinent, «

Han lægger vægt på, at Canadian Pacific har direkte adgang til havne, der vender mod Europa og Asien, som skal give en jævn strøm af varer og vækst i mange år fremover.

»Ledelsen er operationelt disciplineret, og økonomien har en robust balance og en stærk pengestrøm,« lyder det fra Knut Gezelius.

Læs også: Kendt tech-investor tror på gaming-aktie til 2021: 'Aktien er alt, alt for billig'

Den anden aktie, som man peger på hos den norske kapitalforvalter er aktien i virksomheden bag Nasdaq-børsen. Nasdaq er en børsoperatør, der gradvist er ved at forvandle sig til en teknologivirksomhed, forklarer porteføljeforvalteren.

»Dens velkendte indeks-forretning er en pengemaskine, men vi kan også lide markedsteknologi-afdelingen, der leverer avancerede teknologiske løsninger i et strukturelt attraktivt markedssegment,« lyder det fra Knut Gezelius.

epaselect epa08553557 People sit on beach chairs in the sun next to a swimming pool inside Paris Plages at the canal basin of the Bassin de la Villette, in Paris, France, 18 July 2020. Paris Mayor Hidalgo launched the annual outdoor summer event Paris Plages on 18 July 2020. The temporary artificial beaches will run until 31 August 2020, with extra health precautions and instructions in place due to the ongoing pandemic of the COVID-19 disease caused by the SARS-CoV-2 coronavirus. EPA/MOHAMMED BADRA Vis mere

Den tredje aktier, som man tror særligt på hos kapitalforvalteren er aktien i den amerikanske betalingskortkæmpe Mastercard.

»Mastercard ser attraktivt ud på disse niveauer, efter de globale rejsebegrænsninger begrænsede indtægterne fra dets lukrative rejsesegment. Selvom vi ikke har noget særligt indblik i, hvornår de globale rejser vil genoptages, mener vi, det er et spørgsmål om hvornår, ikke hvis, og så Mastercard skal se en stigning i omsætningsvæksten,« lyder det fra Knut Gezelius

Han lægger vægt på, at der stadig er en betydelig global mulighed for at konvertere kontanter til kortbetalinger, og at Mastercard for ham at se har en lang række andre initiativer, der er i gang for at udvide forretningen i mange år.

Læs også: Aktiechef: Derfor bør investorer droppe bekymring om høje aktiekurser på Vestas og Ørsted

Læs også: Nordnet advarer om pres på it-aktier: Hold øje med disse to danske aktier