En kinesisk ejendomsmastodont sender rystelser igennem en af de helt store danske aktier mandag.
Det er kriseramte China Evergrande Groups børsnedtur, da påvirker en lang række selskaber på det europæiske børsmarked.
»Investorerne er bekymret for udviklingen i den kinesiske ejendomsektor og stigende renter,« lyder det fra Sydbank.
B.T. og Euroinvestor samarbejder - derfor findes artiklen også på B.T.
I Danmark rammer udviklingen i verdens næststørste økonomi den danske ingeniørkoncern FLSmidth. Aktien i det danske selskab dykker op mod 4 pct. i mandagens børshandel.
»Minesektoren er under pres efter uro i den kinesiske byggesektor har sendt jernpriserne ned. I Danmark går det ud over FLSmidth,« påpeger Sydbank.
Læs også: Storbank om dansk folkeaktie: Den skal længere ned
Du kan og se kursudviklingen ved at klikke på 'FLSmidth'.
Det danske selskab, der har specialiseret sig inden for cementbranchen og mineudstyr, blev sendt ned, efter Evergrande-aktien faldt op mod 25,5 pct. i Kina.
Det er reaktionen på, at der er skabt fornyet uro om tilstanden på boligmarkedet og byggeindustrien i Kina.
Det har fået priserne på jern til at falde, hvilket har påvirket aktiekurserne hos flere europæiske mineselskaber.
Det skyldes, at flere byggeselskaber i Kina har undladt at fylde deres stållagre, fordi markedet for nybyggeri er så svagt i Kina, skriver Marketwire.
Læs også: Lau Svenssen om dansk aktie: 'Den er billig, og det er en vinder'
I Europa er flere mineaktier ramt. Det gælder blandt andre britisk-australske Rio Tinto, svenske Boliden og luxembourgske Arcelormittal sendt i rødt.
Evergrande blev dumpet af investorerne, efter det kriseramte selskab aflyste et møde med kreditorer i 11. time. Det kan du læse mere om her.
Flere europæiske luksusaktier er også blevet ramt af investorernes frygt for den kinesiske vækst, bemærker Sydbank. Det gælder blandt andet LVMH-aktien og Kering-aktien.