Der kan være gode penge at tjene, hvis du køber de rigtige aktier. Danskerne får nu mulighed for at købe en aktie i et selskab, der er inde i en rasende god udvikling og som er »bundsolidt.« 

Det vurderer den kendte investor Jens Løgstrup, der har tjent millioner på at købe de rigtige aktier. Han taler om den kommende børsnotering af Schouw & Co's datterselskab, BioMar, som er verdens tredjestørste producent af kvalitetsfoder til opdræt af fisk og reje, ifølge Børsen.

»Der er jo en risiko, hver gang man køber en aktie. Men i denne her er de svære at få øje på. Det er et selskab, der er til at forstå, og derfor kan jeg også forestille mig, at det her bliver en aktie til hr. og fru Danmark. Den har den her folkelige appel,« siger Jens Løgstrup, der selv er investeret i Schouw & Co, til Børsen.

Se listen: 50 aktieord, du bør kende

Store tunge investorer som pensionsgiganten ATP, Danske Bank og Nykredit ser også et potentiale i selskabet. De har derfor givet tilsagn om også at købe BioMar-aktier. Du kan læse mere om BioMar-aktien i 'Kæmpe børsnotering på vej: Nu kan investorer købe sig ind i 'skjult' dansk milliard-maskine'.

Se også: Aktieordbog: Det betyder investeringsordene

Læs også: 7 lette råd: Sådan kommer du i gang med at investere

Morgennyheder

Hver morgen opdaterer Euroinvestors finansjournalister dig på de vigtigste historier om dine aktier og i øvrigt om alt det, der påvirker økonomien - især din egen. Vært: Adam Geil