Jyske Bank har kigget nærmere på rederigiganten Mærsk og hævet kursmålet til 12.000 kr. fra 10.000 kr.

Dermed tror banken, at aktien skal ned med over 22 pct. sammenlignet med kursen onsdag morgen.

Banken holder fast i sin sælg-anbefaling.

Bankens analytiker, Haider Anjum, fremhæver, at Jyske Banks forventning om, at fragtraterne og bunkerpriserne stiger, er blandt årsagerne til opjusteringen af kursmålet.

Alligevel er alt ikke lutter lagkage for det danske rederi.

Læs også: Danske Bank-strateg advarer: Investorer går glip af de største gevinster

Ifølge analytikeren er de stigende priser afgrænset til 2026 og ind i 2027:

- Den langsigtede investor bør være varsom grundet kapacitetssituationen i 2027 og 2028 samt udsigten til en snarlig normalisering i Rødehavet, der bør sætte fragtraterne under pres. De midlertidige forhold, der har drevet opjusteringen, skjuler nemlig, at udsigterne for industrien i de kommende år ser dystre ud med udsigt til markant overkapacitet, normalisering af sejladser gennem Rødehavet og potentielt faldende efterspørgsel, skriver Haider Anjum i en note.

Mærsk-aktien er i år steget med 6 pct.

Læs også: Finanskæmpe øger kursmålet for dansk aktie

Læs også: Ny prognose fra Goldman Sachs: Disse råvarer kommer til at stige

Morgennyheder

Hver morgen opdaterer Euroinvestors finansjournalister dig på de vigtigste historier om dine aktier og i øvrigt om alt det, der påvirker økonomien - især din egen. Vært: Laura Bitte Rossau