Henter kommentarer

Jyske Banks forudsigelse om danske giganter ramte skævt: 'På aktiemarkedet kan det gå lynhurtig'


Kommer aktien til at klare sig godt eller dårligt den kommende tid?

Det spørgsmål er der sikkert mange investorer, som ville ønske, at de kendte svaret på. 

Og i Jyske Bank har man løbende forsøgt at give bud på, hvilke danske aktier, som er på vej den ene eller den anden vej på kort sigt også kaldet bankens over- og underperformere. 

Læs også: Parti i regeringen vil sænke aktieskatten

Hver måned udvælger banken nogle aktier, som analytikerne ser mindst og mest potentiale i de næste tre måneder.

I slutningen af oktober 2023 kom der en forudsigelse, som vækkede en smule opsigt. Jyske Bank så mindst potentiale i to af de store danske børsdarlinger i 2023, Demant og Novo Nordisk fra 31. oktober til 31. januar.

Samtidig så banken mest potentiale i tre danske aktier, som aktiekursmæssigt ikke havde imponeret i 2023. Det var DSV, Genmab og Royal Unibrew,

Læs også: Som ung brugte hun hele børneopsparingen på et gulvtæppe i en lejebolig – i dag kan hun gå på pension 10 år før tid

Da de tre måneder var gået, så det dog ud til, at kun én af aktierne var gået i den forudsete retning.

Nedenfor kan Jyske Banks over- og underperformere samt aktiernes reelle kursudvikling i de tre måneder ses.

Jyske Banks overperformere:

Jyske Banks underperformere:

Når man ser på de selskaber, som Jyske Bank havde størst forventninger til på kort sigt, er der særligt et selskab, som skiller sig ud til den negative side.

Og det skyldtes især én begivenhed, påpeger senioraktiestrateg i Jyske Bank Michelle Nørgaard.

»Royal Unibrew blev hårdt straffet på kvartalsregnskabet. Forud for regnskabet havde vi fået indikationer på, at det værste med lagernedbringelser og borgerkrigen i nogen afrikanske lande var overstået. Royal Unibrew skuffede over en bred kamp i 3. kvartal, sommervejret ramte hårdere end vi havde regnet med og integrationen fra nogen opkøb var ikke gået som det skulle. Sammenholdt med, at det var 3. skuffelse i træk, så stod investorerne skuffede tilbage,« siger Michelle Nørgaard og fortsætter:

»Regnskabet vidnede klart om, at de udfordringer, som selskabet har haft, ikke er passeret endnu. «

Læs også: Har du ejet aktier i mange år? Så kan du muligvis sælge dem skattefrit

Det ser også ud til, at tallene i regnskabet tog investorerne på sengen. Aktien faldt 12,5 pct. samme dag som regnskabet for tredje kvartal blev offentliggjort tilbage i november.

Biotekselskabet Genmab blev heller ikke en af de aktier, som imponerede på de tre måneder på trods af Jyske Banks forudsigelse.

Michelle Nørgaard forklarer, at der var store forventninger til selskabets optræden på ASH-konferencen, som er en videnskabelig konference med fokus på blodsygdomme. Genmab kunne dog ikke leve op til investorernes forhåbninger.

»Det blev en kæmpe fuser. Hvis markedet havde sat næsen op efter at få svar, så stod man virkelig skuffet tilbage, for der kom ikke mange svar,« siger Michelle Nørgaard.

Læs også: Selskaberne blev forgyldte sidste år. Der kan stadig være aktiepotentiale at hente, mener analytikere

Samme dag Genmab stillede op på ASH-konferencen faldt aktien 6,6 pct.

En af de seneste års helt store historier på aktiemarkedet er udviklingen i det danske medicinalselskab Novo Nordisk. Tilbage i efteråret vurderede Jyske Bank dog, at opturen ikke ville fortsætte på kort sigt, og aktien røg derfor på underperformerlisten.

I analysen kan man blandt andet læse, at det skyldtes de høje forventninger, som investorerne allerede havde indregnet i kursen. Opturen fortsatte dog, og de kommende tre måneder steg aktien 14,5 pct.

En anden dansk aktie, som var steget kraftigt, var Demant, og den blev ligeledes smidt på underperformerlisten med forklaringen, at stigningen ikke passede med estimatændringerne.

Selvom Jyske Bank anerkender, at de tog fejl på tremånedershorisonten, påpeger Michelle Nørgaard, at de to selskaber allerede blev taget af listen en måned efter offentliggørelsen af forudsigelsen.

»På aktiemarkedet kan det gå lynhurtigt. Fra den ene til den anden dag kan der komme oplysninger, som ændrer vores syn, så hold altid øje med vores overordnede anbefaling,« siger Michelle Nørgaard.

Læs også: Tusindvis af boligejere får afslag: Kan gøre det sværere at sælge boligen

En af tingene, som ændrede bankens syn på Novo, var regnskabet for tredje kvartal, som indeholdt gode tal ifølge banken.

Euroinvestor har spurgt Jyske Bank, hvad de tænker om at forsøge at forudsige aktier på den korte bane. Janne Vincent Kjær, som er analytiker i banken, mener, at man ikke kan nøjes med at kigge på et enkelt eksempel. 

»Man skal dog være varsom med at måle performance på baggrund af én enkelt observation, som publikationen i oktober er, ligesom man skal være opmærksom på, hvornår vi vælger at tage selskaberne af,« skriver Janne Vincent i en mail til Euroinvestor.

Hun forklarer, at seks ud af de 11 selskaber, som Jyske Bank har haft på som overperformere, har klaret sig bedre end markedet i de perioder, de har været på listen.

Euroinvestor har spurgt Janne Vincent Kjær, om hun ser nogle udfordringer i at forsøge at forudse aktiers udvikling på kort sigt, og om hun mener, at seks ud af 11 er tilfredsstillende. Hun svarede følgende på mail.

»Det er vigtigt for os, at vi klæder vores kunder godt på samt leverer et merafkast på vores anbefalinger over tid. Det har vi historisk været gode til, hvor vi har formået at levere et merafkast på vores købsanbefalinger i forhold til vores benchmark.« 

Læs også: Ekstraregning rammer danske boligejere: 'I første omgang ser det meget uskyldigt ud, men …'

Læs også: Investeringsrådgiver: Danskernes pengetank er gået glip af 400 mia. kr.